Tidligere vinder afslører: Derfor er jeg færdig med 'Paradise'
De nye regler er en af årsagerne til, at man ikke ser de tidligere paradisoer tilbage på hotellet.
Anne Plejdrup vandt 15. sæson af 'Paradise Hotel', og i sæson 17 var hun så tilbage i programmet, hvor hun endte med at finde kærligheden. Men selvom hun allerede er en erfaren dame på hotellet, så afviser hun, at hun kommer til at vende tilbage til programmet. Det sker i en spørgerunde på Instagram, hvor en af følgerne vil vide, om hun kunne finde på at være med i 'Paradise' igen. Men der er flere grunde til, at det ikke bliver aktuelt.
LÆS OGSÅ: Oliver om utroskab: Måske er det Guds måde at straffe mig
- Ikke mere 'Paradise' til mig - Hverken Nikolaj eller jeg har lyst, heller ikke med det nye format. Tror også, det er for anderledes 'Paradise' for mig. Altså ikke fordi, jeg har noget imod det nye format. Men jeg er en vaskeægte 'Paradise'-pige, og det er på baggrund af det koncept, jeg meldte mig til, svarer hun i sin story og fortsætter:
- Og det synes jeg, forsvinder lidt - tror også, det ville være for "svært" at indfinde sig med, i og med man har været der to gange på en helt anderledes måde. Men al held og lykke til dem, der rejser snart. Glæder mig til at se, hvad de har fundet på.
LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-fyr er blevet gift: Mødtes for et halvt år siden
Sådan er de nye regler
Tilbage i februar i år afslørede TV3 og Viaplay alle de nye regler i en pressemeddelelse. I den kommende sæson kommer det blandt andet til at være således:
LÆS OGSÅ: Jackie presset af produktionen: Jeg valgte det ikke selv
- Alle deltagere er over 20 år
- Det er ikke længere et krav, at man er single for at medvirke
- Partnerskaber kan hele vejen igennem dannes på tværs af køn
- En bredere sammensætning af deltagere
- Ny indretning af værelser med bl.a. enkeltsenge
- Ny location i Mexico
- Nye temauger, der behandler emner og dilemmaer, der tydeligere afspejler nutiden
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-deltager klar som ‘Vild med dans’-vært
Grundpræmissen i ’Paradise’ er fortsat: Et antal deltagere, der aldrig har mødt hinanden før, tjekker ind på et luksuriøst sted i Mexico for at finde en pålidelig partner og danne alliancer. Til sidst står to deltagere tilbage i finalen om præmiesummen på en halv million kroner, men som tidligere fortalt, vil seerne opleve spændende ændringer i den kommende sæson.