(Foto: Privat)

Tidligere 'Paradise'-deltager er blevet single

Ronnie og Line er gået hver til sit.

Ronnie Borregaard, der er kendt fra 'Paradise Hotel' i både 2009 og 2012 er igen single efter et længere forhold til Line Rømer Borregaard, som han har børnene Alberte, Villads og Aura med.

LÆS OGSÅ: Lene Beier sætter sit andet hjem til salg

Artiklen fortsætter under videoen af Rikke Gøransson

I et opslag på Instagram fortæller Line, at parret ikke længere er sammen.

- Et opslag, man skal tage tilløb til, må være et som dette. Ronnie og jeg har sammen besluttet at gå hver til sit, og det har været undervejs i et godt stykke tid, indleder hun og tilføjer:

- Det er med et tungt hjerte, men med den største respekt for hinanden og med ønsket om, at vi begge vil hinanden det bedste, og det er vi ikke længere for hinanden. Jeg er så stolt af eventyret, de mange oplevelser og de fantastiske børn, vi har fået sammen. Og så er jeg stolt af, at vi har set hinanden i øjnene og er stoppet imens relationen er god.

Ifølge Line har parret gjort, hvad de kunne for at holde liv i ilden, men nu vil de i stedet fokusere på børnene.

- Vi vil i stedet bestræbe os efter at være de bedste forældre sammen - hver for sig, slutter hun.

Ronnie har i skrivende stund ikke delt noget om bruddet på sin Instagram, men Realityportalen har forsøgt at få en kommentar fra ham.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe i vild forvandling: Ikke til at kende