Susan K: Reality har konsekvenser
Realitydeltageren taler ud om livet med reality-tv.
Susan K er et kendt ansigt i den danske medieverden, og det har ændret hendes dagligdag.
- Jamen, det at det har betydet, at man lige pludselig blev et kendt ansigt, hvilket jo i starten var spændende, men også af og til lidt træls, når man eksempelvis føler, at man hele tiden skal være “på”, når man har en off dag og er uden makeup, skriver gæsteblogger Susan K på Juliane Axens blog.
LÆS OGSÅ: Mascha Vang vil gerne kaldes blogger
Gode og dårlige følger
Realitystjernen sætter pris på den opmærksomhed, som hendes medvirken i reality-tv har givet hende såvel som den skare af venner, det har medført. Men ikke alt er rosenrødt.
- Konsekvensen af at deltage i Reality tv,er vel nok, at man ikke bliver taget så seriøst, og folk regner med, at man er en hidsig kælling, det er jeg langt fra. Jeg er faktisk ret sød og betænksom, hvis jeg selv skal sige det, skriver hun på bloggen.
For tiden er Susan K ikke en del af realityverdenen, men hun udelukker ikke, at seerne igen kan opleve hende på skærmen. Men det kræver, at det rette tilbud dukker op.
- Hvis jeg skal lave mere reality-tv, vil jeg nok kun gøre det, hvis jeg kan vise et bedre billede af, hvem jeg er. Eller hvis det indebar en rejse, som man bare ikke kunne sige nej til. Jeg arbejder ca. 10 timer næsten hver dag, så lønnen skal selvfølgelig også kunne betale sig.
LÆS OGSÅ: Laura: Droppede ud af studiet efter 'Paradise'
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.