Skuffet Robert Hansen efter retssag: Det er psykisk hårdt
Robert Hansen er ærgerlig over, at retssagen i dag er blevet udskudt, så han nu skal vente længere tid på at få sin skæbne afgjort.
Det var en tydelig berørt Robert Hansen, der modtog afgørelsen om at udskyde retssagen, hvor han er tiltalt for tre tilfælde af vold fra 2020 og 2021. Hvad der skulle have endt ud med en afgørelse onsdag ved middagstid, blev nemlig i stedet til en retssag udskudt på ubestemt tid, fordi der mangler oplysninger fra de spanske myndigheder.
LÆS OGSÅ: Op til retssag: Robert Hansen er forsvundet
Artiklen fortsætter under videoen...
Det var derfor en ærgerlig skuespiller, der satte ord på dagens udfald til Realityportalen/HER&NU.
- Det har stået på nu i så lang tid. Det er ikke fordi, jeg havde glædet mig til i dag, men jeg glæder mig i den grad til selv at fortælle, hvordan mine oplevelser af det her har været. Det havde jeg jo regnet med, at vi skulle starte med i dag. Jeg har jo snart ikke fået en god nats søvn i lang tid. Det er enormt psykisk stressende det her ikke at vide, hvad der skal ske. Jeg vågner med et sæt om natten og tænker, "hvad er klokken" og "hvem siger hvad og hvorfor", fortalte Robert til Realityportalen/HER&NU, kort efter sagen blev udskudt.
- Jeg trænger i den grad til at få lukket ned for det kapitel. Det så lang tid siden. Jeg er et helt andet sted og er i gang med et helt andet liv. Det her fylder bare rigtig meget, så jeg trænger til at få noget afklaring snart.
LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Kom med Fie Laursen på arbejde
Var ikke forberedt
Forsvareren havde forud for retssagen anmodet anklagemyndigheden om at få fat i oplysningerne fra de spanske myndigheder omkring sagen i Spanien, hvor både Nynne og Robert blev anholdt.
- Jeg var slet ikke forberedt på det her scenarie. Jeg synes, at det er mærkeligt, at de ikke er kommet med de oplysninger. Der har været masser af tid til det, så jeg troede egentlig, at vi var køreklar. Jeg er meget interesseret i at vide, hvad de har at sige i Spanien, hvor vi begge blev anholdt og røg i fængsel, lød det fra en skuffet Robert Hansen, der fortsatte:
- Det var ikke sådan, jeg forventede, at dagen ville gå. Det her har været overvældende nok i dag. At komme herind i dag og få af vide, at nu skal du ikke være her alligevel. Det virker bare så rodet alt det her. Nu havde jeg igen ligget vågen tidligt i morges, og det kører rundt i hovedet på mig hele tiden.
LÆS OGSÅ: Linse under kniven igen: Større operation end planlagt
Det var Robert Hansens første gang i en retssal, og han havde sin storesøster med sig i retten som støtte, mens hans kæreste Julie Starris var i Gilleleje med sin datter og familie.
- Jeg har ikke siddet i sådan en retssal her før. Jeg forestiller mig ting og hører, hvordan det er, men jeg ved ikke noget om det. Jeg blev forvirret undervejs, fordi jeg tænker, at der er en, der skal i gang med at stille mig nogle spørgsmål. Jeg ved ikke engang, hvornår man skal rejse og sætte sig, fortalte Robert, der kiggede forvirret og nysgerrigt rundt i den store retssal i den halve time, som sagen nåede at køre.
LÆS OGSÅ: Kaos i Thailand: 'Bagedyst'-stjerne totalt nedlagt
Har brugt lang tid på forberedelse
Robert Hansen havde hyret kendis-advokaten Erbil Kaya, og han havde siddet oppe til langt ud på natten i går for at forberede sig til at kæmpe Roberts sag.
- Rent egoistisk er det ærgerligt, men også i forhold til Robert, for han havde jo set frem til en endelig afgørelse. Mine interesser er klientens interesser. Jeg har ikke selv nogle personlige interesser i det her, andet end at jeg har brugt rigtig lang tid på den. Nu skal man igen forfra, for der er rigtig mange detaljer, man skal have styr på, lød det fra en skuffet Ergil Kaya kort efter, at sagen blev udskydt.
Du kan læse hele Realityportalens liveblog fra dagens retssag HER.
LÆS OGSÅ: Realitydeltager skal i fængsel: Dømt i alvorlig voldssag