Sisse Fisker (Foto: Michael Stub)

Sisse Fisker skifter direktørkasketten ud: 100 dages timeout

Sisse Fisker har besluttet at give sig selv 100 dages timeout.

Tidligere tv-vært Sisse Fisker kastede sig for år tilbage ind i sit eget hjertebarn SMILfonden, der en velgørende forening, som støtter børn med alvorlige og kroniske sygdomme på tværs af diagnoser.

Sisse har været direktør for fonden siden opstart, men nu giver hun kasketten videre.

- Nytårsaften springer jeg ind i et nyt spændende kapitel i mit liv, fortæller Sisse i et opslag på Instagram og uddyber:

- Jeg har foræret mig selv 100 dage til at tænke over livet, til at være sammen med min familie, til at rejse og til at tanke energi og inspiration.

LÆS OGSÅ: Se den søde video: Christopher og Cecilie venter barn nummer to

SMILfonden får i mellemtiden ny direktør, men Sisse slipper det ikke helt.

- I SMILfonden skifter jeg rolle, så jeg bytter direktørkasketten ud med formandsposten i bestyrelsen. Det glæder jeg mig til, og jeg ved at driften af SMIL er i de bedste hænder hos alle mine dygtige kolleger.

LÆS OGSÅ: Forelsket Mette Blomsterberg: Bager på Jack

Lige nu ved Sisse ikke, hvad hun skal arbejde med ud over SMIL, når hun afslutter sine 100 dages timeout.

- Men jeg håber på at kunne bidrage til at gøre verden til et endnu bedre sted med min viden om kommunikation, sundhed, iværksætteri og filantropi, fortæller Sisse, der glæder sig til de 100 dage med fokus på familien og livet.

LÆS OGSÅ: Dronningens svære tid: Dybt fortvivlet

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af sissefisker (@sissefisker)