SE VIDEOEN! Sådan fester reality-deltagerne: Den rene smittebombe
'Paradise'-deltagerne Türker Alici, Anna Seneca, Sarah Tiedt, Sarah Dohn, Teitur Skoubo, Jonass Jannec, Philip May, Lenny Pihl Christensen, Nadja Hansen, Christel Trubka og Anne Plejdrup har sagt ja til at medvirke i en ny kampagne mod corona.
I en video, der er delt på de sociale medier, ser man reality-deltagerne give den gas til en fest. Men festen er et eksperiment, og forinden er en ølbong blevet smurt i en gel, der kun kan ses i UV-lys. De intetanende gæster drikker lystigt af ølbongen, ligesom de danser, råber, kysser og spiller beer pong. Da lyset bliver slukket, er geléen spredt rundt i hele lokalet og ud over deltagernes hænder og ansigter.
LÆS OGSÅ: Kæmpe krise: Reality-hunk slår op med kæresten
Artiklen fortsætter efter billedet.
- Jeg var selv overrasket over, hvor meget jeg egentlig var smurt ind i det, til trods for at jeg havde holdt mig tilbage. Jeg tænker ikke, at der er mange der ved, hvor meget det egentlig spreder sig og hvor lidt, der skal til. Det er måske et kys på min kind, der har gjort, at jeg har fået det i hele hovedet, siger Jonass i videoen.
LÆS OGSÅ: Efter trekant-stunt i Jylland: Sådan fandt Melina og Lenny sammen igen
Pointen er, at du aldrig ved, hvad andre har rørt ved, indtaget eller er smittet med, men når du fester og er tæt på andre, så kan det blive overført til dig. Og det gælder uanset, om det er corona eller bakterier, der ikke er blevet vasket ordentligt af efter et toiletbesøg. Folkene bag kampagnen har fået undersøgt brugte ølbongs, og på hver tredje blev der fundet colibakterier - altså bakterier fra afføring.
- Don't do ølbong! Aldrig mere! og Jeg vil aldrig tage en ølbong igen, lyder det fra festdeltagerne i videoen, da sandheden går op for dem. Men det er ikke kun klamt at dele en ølbong, drikke af den samme flaske eller tage en beer pong bold i munden. Det øger også risikoen for at blive smittet med corona, når man deler spyt.
LÆS OGSÅ: Mathilde åbner op om forholdet til Remees datter
Bag kampagnen står Lungeforeningen og kommunikationshuset Sincera, der vil involvere de unge. For hvordan kan man feste og være sammen på en coronasikker måde? Det vil kampagnen gerne have dit bud på. Den bedste løsning vinder en (coronavenlig) privatkoncert med Tessa.
Læs mere om kampagnen og se videoen herunder, hvor reality-deltagerne giver den gas til festen, og geleen viser sig at være spredt hos alle deltagerne.
LÆS OGSÅ: Irina om barsk fortid: Jeg havde ikke lyst til at leve