SE BILLEDERNE: Stolt Silas Holst fejrer datterens fødselsdag
DanserenSilas Holst er en travl mand, der i øjeblikket jonglerer både med musicals, burgerbar og regnbuefamilie.
Men nu er al arbejde sat på pause til fordel for en meget vigtig fødselsdagsfejring, skriver 'Vild med Dans'-danseren på sin Instagram-profil.
WOW: Silas Holst i vildt vægttab
Tirsdag er det nemlig to år siden, kendis-danseren blev far til regnbue-datteren Maggie My. Titlen som far deler Silas Holst med ægtemanden og musikeren Johannes Nymark, mens blogger Louise Sjødahl Mahnkopf er mor til Maggie My.
- I dag for to år siden blev vores verden beriget med den største gave og lykke. Lille Mags kom til verden på en solrig lørdag morgen. Nu skal hun fejres med alt, hvad den kan trække, skriver den stolte far Silas Holst på Instagram, hvor han har delt et billede af et oppyntet fødselsdagsbord.
Også Maggie Mys anden far, Johannes Nymark, er klar til at fejre datterens store dag ifølge det sociale medie, hvor det vælter ind med lykønskninger fra fans og følgere.
Regnbuefamilien, som seere har kunnet følge i programmet "Silas, Johannes og Louise", har længe ønsket at udvide familien med en lillesøster eller -bror til Maggie My, og sidste efterår lykkedes det da også Louise Sjødahl Mahnkopf at blive gravid.
Desværre mistede trekløveren barnet i sjette uge, da barnets hjerte var holdt op med at slå.
Silas Holst og familien i sorg: Vi har mistet vores barn
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.