(Foto: Niels Henrik Dam).
Det 19 etager høje hus ligger i Randers’ nye bydel Thors Bakke, der er udviklet, efter bryggeriet Thor lukkede i 2003.
Fra lejligheden er der en storslået udsigt over Randers, fjorden og en stor del af Gudenåen.
Trofæerne fra 'Den store bagedyst' står i vindueskarmen på Mickis kontor.
Plakater med nogle af Jakob Juuls andre værker pryder gangen.
– Selvom jeg ikke lever af at lave mad og bage, så har jeg en stor interesse i det, så derfor er depotrummet fyldt med alle mulige maskiner, fortæller Micki, der både har blender, ismaskine, sorbetmaskine og sous vide-maskine i ”vognparken”.
– Hverken Michael eller jeg er generelt glade for nips. Vi kan li’, der er enkelte ting, men der skal ikke være overpyntet. I stedet har vi brugt farver til at give lidt spræl. Det gælder både på væggen og møblerne, forklarer Micki.
Det store værk på væggen er et bestillingsarbejde fra kunstneren Jakob Juul. – Han fik størrelsen og farverne. Og resten har han selv fundet ud af. Vi er så glade for det.

SE BILLEDERNE: Hjemme hos Micki Cheng

Hjemme hos Micki Cheng er der god plads til at slappe af.

Efter mange år hvor de vekslede mellem at bo i sommerhuset og enblejet lejlighed, har Micki Cheng, 32, og hans mand, Michael, 35, fundet deres drømmebolig. Parret har købt en stor fireværelses lejlighed på 14. sal i det nybyggede Thors Tårn i Randers.

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Micki og Jenna er videre til semifinalen i 'Vild med dans'...

– Vi er blevet for gamle til at flytte frem og tilbage vinter og sommer, og vi kan mærke, at det her er det helt rigtige sted for os. Her håber jeg, at vi kan blive gamle sammen, fortæller Micki begejstret og viser HER&NU rundt på de 144 kvadratmeter, de har fået at boltre sig på.