Så meget fik 'Vild med dans' samlet sammen
Danskerne har været gavmilde, når vi ser på det indsamlede beløb.
'Vild med dans' var her til aften rykket ind på de skrå brædder i 'Det Kongelige Teater', hvor al underholdningen har gået det det gode formål og støttet 'Knæk Cancer'.
LÆS OGSÅ: Cecilie Schmeichel: Har mistet mormor til cancer
Og selvom alle deltagere i forvejen var sikre på at gå videre til semifinalen, så har aftenen stadig budt på smukke danse fra de fire par og også en fælles wienervals. Hertil er vi også blevet forkælet af skønne toner fra Nicklas Sahl, der sang "Wild Birds Fly" og sangerinden Jada, som sang 'Don't Say my Name and forget it again'.
LÆS OGSÅ: Mor Schmeichel: Jeg skal ikke til Qatar
Formålet med aftenen har dog altid været klar: at samle penge ind til fordel for 'Knæk Cancer' og samle penge ind, det må man sige, at 'Vild med dans' har gjort.
Danskerne har nemlig gået til lommerne og været gavmilde, selvom det for alle er blevet ekstrem dyrt at leve - både i forhold til fødevarer og energiforbrug.
I alt er der samlet ikke mindre end svimlende 20.779.167 kroner ind til 'Knæk Cancer' fra 'Vild med dans'.
Det beløb bliver lagt sammen med det store indsamlingsbeløb for hele 'Knæk Cancer'-ugen, som offentliggøres i et stort liveshow lørdag aften kl. 20.00 på TV 2.
LÆS OGSÅ: Sonnys forældre til Vild med dans: Stort 10-tal herfra
Mindre end sidste år
Beløbet er dog mindre end sidste års show, hvor det blev til imponerende 24.834.821 kroner.
Om folk har været lidt ekstra påpasselige på grund af de stigende priser i dagligdagen, kan vi kun gisne om.