Remee og Mathilde scorer roller i stor film
Det celebre par har sagt ja til at medvirke i en film. Nu kan de dele den oplevelse, det er at kaste sig ud i et helt nyt job.
De er begge vant til at være foran et kamera og altid i rollen som dem selv, men nu bliver det på mange måder helt anderledes.
For både Mathilde Gøhler og Remee Jackman er blevet tilbudt en rolle i en ny og stor Disney-tegnefilm. Hvordan det går, kan man se i anden halvdel af sæson 3 af 'Remee og Mathilde', som har premiere i dag.
LÆS OGSÅ: VILDT trekantsdrama! Var Line Maria utro med Marco?
Tilbuddet om at medvirke i en tegnefilm er især Remee glad for.
- Det har været min drøm hele livet. Når jeg en dag trækker stikket til alle andre former for karrierer, så vil jeg bare gerne sidde og lægge stemme til tegnefilm, siger Remee, der derfor i den grad gør sig umage for at gøre indtryk på hele produktionsholdet bag den nye Disney-film.
LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-Jeppe afslører: Her er kvinden i mit liv
28-årige Mathilde Gøhler er også både glad og beæret over det nye job.
- Det er ret vildt at få lov til at lægge stemme til en Disney-film. Det er sådan en lillepigedrøm. Det er ret sejt, siger hun.
LÆS OGSÅ: Svenske medier genoptager Türkers voldsscene mod Sarah i ‘Paradise Hotel’
Se klippet herunder, hvor Remee giver et bud på en af de mange stemmer, han kan lave. Se hele afsnittet på Dplay.