Reality-par køber hus: Vi planlægger flere børn
Det lykkelige 'Paradise'-par har købt et splinternyt hus, og det er der en ganske særlig årsag til.
De deltog begge to i 'Paradise Hotel' i år 2014, og dét blev starten på et helt nyt liv for Malte Castro og Nadia Stenberg. Umiddelbart efter turen til Mexico flyttede parret sammen, og den 28. maj 2015 blev parret forældre til en lille dreng, der fik navnet Mace.
Nu er parret klar til et splinternyt kapitel i deres liv. De har nemlig købt et hus sammen.
- Vi skrev i juli 2017 under på et nybygget hus i huskvarteret Solrækkerne, som er en del af den nye bydel Nærheden i Hedehusene. Vores hus ligger lige over for de lejligheder, man ser i TV 2-programmet 'Nybyggerne' i øjeblikket. Huset er helt færdigt, og vi modtager nøglerne den 15/3, fortæller en glad Malte til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: BITCHFIGHT: Hun er Danmarks mest intetsigende menneske
Parret har givet 2,7 millioner for huset, som er i alt 106 kvadratmeter. Der hører også en altan til huset, som er 7 kvadratmeter, og der er 4 værelser og 2 toiletter. Der er en helt særlig årsag til, at Malte, Nadia og Mace er flyttet fra deres to-værelses lejlighed.
- Lejligheden blev for lille i forhold til, at Mace skal have sit eget værelse, og så skulle der også gerne være mulighed for at få et barn mere i fremtiden. Vi tænker, at vi inden for de næste 2-3 år gerne vil have en mere, siger Malte.
LÆS OGSÅ: Linse afslører: Sådan mødte jeg Moster Niller
Parret har travlt, men er gode til at prioritere familielivet.
- Det går helt perfekt. Vi knokler derudaf på job begge to og familiehygger så meget vi kan i fritiden - det er også derfor, vi har valgt et mindre hus med mindre have, så vi ikke skal bruge så meget tid på at rengøre et kæmpe hus og pleje en stor have. Vi går meget op i at nyde vores fritid som familie, siger Malte og fortsætter:
- Det er et stort kapitel, vi starter på, når vi flytter. Huset ligger et sted, som ingen af os har kendskab til, og Mace skal starte i børnehave her den 1/4, så det er selvfølgelig både spændende og skræmmende på samme tid.
LÆS OGSÅ: Linse om flytningen til Spanien: Sådan reagerede Geggo
LÆS OGSÅ: HER ER PRISEN: Dét koster det at bo hos Linse