Paradiso taler ud om chokerende brud
'Paradise'-deltageren forklarer, hvorfor bruddet var så dramatisk.
Den 27-årige Jonas Doran, der for tiden kan følges i 'Paradise Hotel', har på det seneste åbnet meget op om den ADHD, som han for tre år siden blev diagnosticeret med. Diagnosen fik han på et tidspunkt, hvor han og ekskæresten var ved at gå fra hinanden.
Det hele var meget turbulent, og det tidligere par fik bestemt ikke afsluttet forholdet på en god og fredelig måde.
LÆS OGSÅ: Har du undret dig: Derfor hylder Lene Beier kun andenpladsen
- Bruddet gik ret hurtigt, og det chokerede mig. Jeg kom ud på den anden side uden noget som helst, da jeg var flink at efterlade møblerne, forklarer Jonas til Realityportalen.
Han fortæller, at det dog bare var for en periode, at hans daværende kæreste skulle beholde møblerne, som han så skulle have tilbage senere.
- Jeg efterlod møblerne, så min søn ikke skulle opleve at bo i et halvtomt hjem. Det skulle han ikke opleve. Men problemet var bare, at da jeg ville have mine møbler og så videre, havde hun solgt flere af dem, siger han.
LÆS OGSÅ: Ville alle have fået en returbillet? Anne P taler ud
Situationen med møblerne er blot et ud af flere eksempler på, at det slet ikke fungerede mellem Jonas og hans ekskæreste. Udover det kæmpede 'Paradise'-deltageren også med stress og depression.
- Det var en lang kamp, jeg skulle kæmpe med mig selv. Men jeg er helt oven på i dag. Der er jo altid lys for enden af tunellen, siger paradisoen, der følte, at han stod lidt alene, da han havde brugt tiden med sin familie og ikke havde prioriteret nogle venner.
LÆS OGSÅ: Reality-babe chokerer: Jeg kan ikke lide børn