’Paradise’-vært afslører: Jeg er skruk
Rikke Gøransson glæder sig meget til den dag, hvor hun selv bliver mor.
Det kan efterhånden tælles på mere end to hænder, hvor mange gange den 31-årige’Paradise’-vært Rikke Gøransson er blevet spurgt om, hvornår hun og kæresten Mads Madsen skal have familieforøgelse.
Og selvom Rikke endnu ikke har været ude med nyheden om, at parret skal være forældre, så er der ingen tvivl om, at hun glæder sig til, at to bliver til tre engang i fremtiden.
-Det er ikke noget, vi planlægger lige nu. Men det river da i mig. Jeg vil godt indrømme, at jeg er skruk, og når jeg ser mine venners små børn, er jeg jo ved at dø. De er de sødeste. Så bliver jeg jo sådan lidt: ”Ej, Mads skal vi ikke lave en”, og så kigger han på mig, og jeg siger: ”Okay, vi venter lidt”, griner Rikke og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson: Jeg skal ikke være ‘Paradise’-vært for altid
- Jeg glæder mig til, at det skal være. Det skal bare ikke være lige nu. Der er så mange åbne døre i livet, og selvom man jo godt kan gøre mange ting med et barn, så er der bare nogle ting, der er lettere at gøre uden. Lige nu har jeg jo så mange planer. Jeg overvejer nye uddannelse, at tage med som tilrettelægger på 'Robinson' og en helt masse andre ting. Og det er svært at nå det hele. Så jeg glæder mig til at blive mor, men det er bare ikke noget, vi planlægger, at jeg skal blive nu og her.
LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson vil være mor
LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson drømmer om ‘Paradise’-bryllup
LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson og kæresten: Vi giver folk kvalme