'Paradise'-hunk står bag årets sommerhit
Endnu en af deltagerne i årets 'Paradise Hotel' jagter en musikalsk karriere.
Jonas Doran fra årets udgave af 'Paradise Hotel' ventede spændt på, at klokken slog midnat i går, for her kom hans nyeste single ud på Spotify. Singlen ved navn 'Har din ryg' er lavet sammen med rapperen SLEMO, og det er ifølge Jonas årets sommerhit.
LÆS OGSÅ: Kia I chok over ny diagnose: Retarderet!
Det er den tredje sang, Jonas udgiver på Spotify, og der er ingen tvivl om, at musikken er hans drøm.
- Jeg har en kæmpe passion for musik og går rigtig meget op i både lyrik og beat og det hele ved musikken, de historier du kan fortælle og så videre. Jeg vil gerne kunne leve af det, men det er jo en svær industri at komme ind i, har Jonas tidligere fortalt.
Vil bruge 'Paradise' til at komme frem med musik
Og netop de musikalske drømme var en af grundene til, at han meldte sig til 'Paradise Hotel', hvor langt de fleste deltagere bliver landskendte og store på især Instagram efterfølgende.
LÆS OGSÅ: Nu skal Linse møde sin nye kæreste for første gang
- Da jeg kom hjem fra Mexico, tænkte jeg, at jeg vil bruge den opmærksomhed, som er på mig nu til at udvikle mig endnu mere med min musik. Så derfor tog jeg kontakt til SLEMO, som er en okay etableret kunstner og har sit eget pladeselskab. Jeg sendte ham link til mine sange, som jeg havde lavet i forvejen, og han svarede tilbage med beskeden "Det kan godt blive til noget med det rigtig hold bag dig", fortæller Jonas og fortsætter:
- Jeg tænkte straks, at det var positivt, men jeg havde forventet mere i svaret. Dagen efter skriver han igen, at han bliver nødt til at have en session med mig. Min første dag i hans studie var planen egentlig, at jeg skulle ligge et vers på et helt andet track, men lige pludselig var vi i gang med at skrive en ny tekst til et andet beat, som i dag er blevet til sangen 'Har din ryg'. Det hele gik egentlig ret stærkt.
LÆS OGSÅ: Chokeret Cengiz: Jeg er rystet!
Jonas' nye single handler ifølge sangeren selv om at være der for dem du holder af.
- Mit vers er skrevet til en meget sød pige, som jeg holdt meget af, og derfor vil jeg fortælle hende, at jeg altid har hjertet på rette sted og altid har hendes ryg. Desværre er der sket nogle ting siden, der gør, at vi ikke snakker sammen længere. Men kærligheden til hende er der stadig i mit hjerte, fastslår Jonas.
Det er nu planen, at han skriver kontrakt med SLEMOs pladeselskab, Vague Musik Denmark, og så har han allerede gang i tre nye sange, som han også selv skriver.
Hør 'Har din ryg' herunder:
LÆS OGSÅ: Lyver ung mor om søns sygdom?