Nynne taler ud om frieri, fængsel og kokain
Ifølge Nynne var der en god grund til, at hun holdt facaden, da hun mødte op til festen 'Vi elsker 90'erne'.
For en uge siden gik der chokbølger gennem Instagram, da Nynne Larsen lagde et billede op af sit forslåede ansigt med ordene.
– Et parforhold skal være et safe space bestående af kærlighed, ærlighed, tilregnelighed og loyalitet. Ikke vold, trusler, nedgørelser, fortvivlelse og misbrug. Nogle af de ting jeg er blevet budt, vil jeg ikke engang byde min værste fjende. Det er der ingen mennesker som fortjener. Af samme årsag danner Robert og jeg ikke længere par.
LÆS OGSÅ: CHOK! Ny sæson ‘Paradise’ droppes
Opdateringen kom bag på mange, da Nynne få dage forinden havde mødt den danske presse storsmilende til 'Vi elsker 90'erne'-festen i Rødovre, hvor hun fortalte, at alt var godt mellem hende og Robert, men at hun var ked af, at han ikke havde friet til hende på deres ferie i Spanien i juli måned. Det viste sig nemlig, at Nynnes billede af sit forslåede ansigt stammede fra selv samme ferie. Så hvorfor håbede hun stadig på et bryllup?
- Jeg ville opretholde en facade, til jeg selv var klar. Når du lever i den slags, så bliver du rigtig god til at lade som at alting er godt. Det er ren overlevelse, forklarer Nynne til Realityportalen / HER&NU og fortæller også, at det netop var en af grundene til, at det var vigtigt for hende at gå ud med historien offentligt, hvilket hun også har modtaget kritik for.
LÆS OGSÅ: Tina Lund: Den sværeste sæson af ‘Forsidefruer’
Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan se interviewet med Nynne omkring frieriet.
- Jeg offentliggjorde den post forleden dag for at sige de her ting for min egen skyld - for at sikre mig, at jeg ikke gik tilbage til ham igen. Så det her handlede om, at nu var det ude, og så var der ingen vej tilbage, fastslår hun.
LÆS OGSÅ: Robert Hansen: Den er helt gal med Nynne
Vi røg begge to i fængsel
Robert Hansen kommenterede opslaget med et kort "Elsker dig altid", men derudover var der indtil i går komplet tavshed fra Robert. Her gik han dog selv til angreb på selv samme sociale medie, hvor han beskyldte Nynne for kun at offentliggøre det for at få flere følgere, beskyldte hende for at have et kokainmisbrug og selv at have deltaget i volden i Spanien og sågar være kommet i fængsel for det.
- Jeg forsvarede mig selv - kan kun forstille mig, det er det, som han refererer til. Men igen - jeg synes, det er spøjst, at det ikke fremgår af nogle af vores billeder fra ferien, at han ikke har så meget som en hudafskrabning, fortæller Nynne til Realityportalen / HER&NU, og på sin Instagram forklarer hun videre:
LÆS OGSÅ: Nynne frustreret over Robert: Hvad skal jeg gøre?
- Vi bliver begge to anholdt i Spanien og sidder et døgn i fængsel. Robert slår mig flere gange i ansigtet, som det fremgår, og jeg har faktisk også bøjet et ribben, kan jeg fortælle jer. Men vi bliver begge to anholdt i Spanien, fordi jeg slår Robert igen, og det var rent selvforsvar, og det synes jeg, jeg er i min gode ret til i den her situation. Og jeg synes, det er til at brække sig over, at Robert begynder at påstå, det er noget, jeg finder på.
Robert Hansens nyvundne trang til at tale fik også Nynne til at tage bladet fra munden. Således fortalte hun i går på Instagram, at episoden i Spanien var tredje gang, Robert overfaldt hende. Første gang var ifølge Nynne d. 16. november sidste år, hvor han overfaldt hende på sønnen Hermans værelse. Her måtte Nynne en tur på skadestuen, hvilket hun fremviser journalen fra.
Anden gang hun blev overfaldet var i marts, hvor Robert angiveligt tævede hende med en guitar, fordi hun påpegede, at han kom for sent hjem i forhold til deres aftale. Tredje gang var i Spanien, hvor Nynne ganske rigtigt gav igen.
LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-deltager droppet inden premieren
Kokain har intet med volden at gøre
En af de ting, Robert Hansen også beskylder Nynne for, er at tage stoffer, selvom hun selv har påpeget, at han har et misbrug. Reality-baben er dog ikke bleg for at indrømme, at der på dette punkt er lidt sandhed bag Roberts ord.
- Ja, jeg har taget kokain ved festlige lejligheder og er startet i behandling så sent som i dag, men derfor retfærdiggør det vel ikke, at han tæsker mig. At jeg har haft et problem med kokain ved festlige lejligheder har ikke haft noget med de her episoder at gøre, så jeg kan ikke se, hvorfor det er relevant. Det er vel bare et desperat forsøg på et modangreb, mener Nynne.
Her til morgen har Robert Hansen slettet sit opslag på Instagram, og det har ikke været muligt at få en kommentar fra skuespilleren.
LÆS OGSÅ: Nynne efter anklager om vold: Lad Robert være