Nick Zitouni: Sådan har jeg det i dag
Nick Zitouni er en af de mest markante personer, som har deltaget i 'Paradise Hotel'. I et interview fortæller han, hvordan det går i dag.
Hvis du bare har fulgt en lille smule med i 'Paradise Hotel' gennem de senere år, er Nick Zitouni en svær person at komme udenom.
Han vandt nemlig sæson 4, og har senere deltaget i sæson 6 og Reunion-sæsonen. Nu er han aktuel i en specialudgave af TV3s genoplivning af 'Jeopardy!' sammen med to andre paradisoer.
I den forbindelse har TV3 foretaget et interview med ham, hvor han fortæller, hvad han laver i dag.
LÆS OGSÅ: Amanda efter lyn-visit: Der blev Henrik min kæreste
Single igen
I interviewet fortæller Nick blandt andet, at det snart er ved at være nogle måneder siden, at han blev single. Det blev han i november, og det lader til, at han er klar til at date igen. Men han kan ikke præcist sætte ord på, hvad han leder efter.
- Jeg har ikke en eller anden rollemodel for den perfekte kvinde. Jeg tror bare, at hun skal være den perfekte til mig, siger den lækre paradiso smilende, og fortsætter:
- Det vigtigste er, at der er kemi. Jeg har ikke en opskrift på den rigtige, andet end det skal være den rigtige for mig.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Morten: Jeg er flabet, når jeg scorer
'Paradise Hotel' var en stor oplevelse
Danmark så Nick Zitouni på tv-skærmen for første gang i 'Paradise Hotel' sæson 4, som han endte med at vinde. Dengang var han studerende på sin bachelor.
- Jeg deltog meget spontant, og var studerende dengang. 'Paradise Hotel' har betydet meget, og givet mig en masse gode oplevelser, siger han i interviewet.
Derudover tilføjer han, at det kun gjorde livet som studerende en smule nemmere med en gevinst på 250.000 kroner.
Se hele interviewet i klippet herunder, og se specialudgaven af 'Jeopardy!' i aften klokken 19:00 på TV3.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.