Muligt karriereskift: Christian Bitz som ny sundhedsminister?
Vi kender ham som ernæringsekspert, men måske står Christian Bitz over for et karriereskift
I aften sender Kanal 4 andet afsnit af programmet ‘Nærkontakt’, hvor en række kendte mennesker tilbringer et døgn sammen med tre professionelle spirituelle vejledere, der hjælper de kendte med at få svar på afgørende, personlige spørgsmål.
En af de kendte, der i aften søger råd omkring fremtid og karriere, er ernæringeksperten Christian Bitz, og måske skal han i fremtiden vænne sig til Christiansborgs brogede gange. Ét af de råd, han får, er nemlig, at han måske skal trække karrieren i en mere politisk retning.
- Du er en meget passioneret formidler. Og det lyder måske meget højtravende, det jeg siger nu, men det er som om, at du gerne vil skabe en form for evolution, fortæller clairvoyanten Rikke i aftenens program og fortsætter
- Jeg kunne godt se dig være sundhedsminister.
Bitz bekræfter, at han på det seneste har været optaget af en mere politisk tilgang til sit sundhedsunivers. Efter programmet har han bl.a. opsøgt en rådgiver, han forventer kan hjælpe ham med at få mere politisk indflydelse.
Hvem ved? Måske skal vi i fremtiden vænne os til, at Danmarks sundhedsminister hedder Christian Bitz.
Smugkig lidt af afsnittet herunder:
Se 'Nærkontakt' i aften klokken 21.00 på Kanal 4.
LÆS OGSÅ: Clairvoyant til Rasmus Nøhr: Din eks drømmer om børn og bryllup
LÆS OGSÅ: Mascha om politiker-forhold: Det er ret specielt
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.