Efter Silas' danse-exit: Datteren tager over
Silas Holst er lige ved at revne af stolthed.
Den tidligere 'Vild med dans'-danser og professionelle danser Silas Holst meddelte i sidste uge, at han stopper sin dansekarriere, da kroppen er slidt ned.
LÆS OGSÅ: 'Først til verdens ende'-par fik uventet hjælp fra produktionen
Men det betyder ikke, at det er slut med dans i familien, for den nye generation er begyndt at tage over.
- Livet er nu spøjst og finurligt! Selvsamme dag, jeg vælger at stoppe min dansekarriere, starter Maggie sin! Efter 14 dages lang ventetid tikkede svaret endelig ind fra Eventyrteateret i går aftes. Og Maggie klarede udvælgelsen af alle de dygtige elever og kom med i deres opførsel af Pinocchio i Glassalen senere på året - hendes første forestilling!, skriver Silas i et opslag på Instagram.
Silas' datter Maggie My bliver ti år til september.
- Jeg revner af stolthed, og jeg har tænkt mig at købe billetter til ALLE forestillingerne, skriver den stolte far.
LÆS OGSÅ: Ny 'Bachelorette'-bejler: Her har du set ham før
Foruden Silas' datter skal også Camilla Dalsgaards datter, Andrea, spille med i 'Pinocchio', der har premiere til oktober.
LÆS OGSÅ: Silas og Nicolai om deres to guldklumper: - De snorker jo ad h… til