Michelle Kristensens store sorg: Babydrøm udskudt
Michelle Kristensen valgte trods sin sorg at deltage i 'Vild med dans'.
Da Michelle Kristensen takkede ja til at deltage i 'Vild med dans', var det blot ti dage siden, at hendes graviditet var endt i en ufrivillig abort. Den 37-årige kost- og træningsekspert var ti uger henne, da hun og kæresten måtte indse, at de ikke skulle være forældre i denne omgang.
Artiklen fortsættes under videoen, hvor Mads Vad og Michelle Kristensen fortæller om ‘Vild med dans’…
– Jeg talte meget med min kæreste, om jeg skulle deltage i 'Vild med dans', men jeg valgte at gøre det, fordi jeg havde behov for at komme på afstand fra alle de der nåle og graviditetstest, der ikke blev til noget, fortæller Michelle Kristensen til Ekstra Bladet.
LÆS OGSÅ: Ny ung mor: Min søn ser ikke sin biologiske far
Hendes deltagelse i det populære program har fået aborten lidt på afstand, men hun er endnu ikke klar til at gøre et nyt forsøg.
– Drømmen om et barn er sat på pause, fordi det er umuligt lige nu, men jeg håber, at det lykkes en dag, siger hun til avisen.
LÆS OGSÅ: Mathilde Gøhler afslører kønnet