Mads Mikkelsen (Foto: Ettore Ferrari/Ritzau Scanpix)

Mads Mikkelsen scorer kæmpe rolle

Mads Mikkelsen skal spille over for Harrison Ford i den femte film om Indiana Jones.

Når Harrison Ford, 78, vender tilbage til glansrollen som arkæologen og eventyreren Indiana Jones, skal han spille over for danske Mads Mikkelsen, 55. Det medddeler filmselskabet Lucasfilm. Om Mikkelsen skal være helt eller skurk, er dog endnu uvist, da de holder detaljer om plottet hemmelige. Siden Mads Mikkelsen i 2006 fik sit internationale gennembrud i James Bond-filmen 'Casiono Royale', har han medvirket i en række af verdens største filmsucceser. Om et par måneder går optagelserne i gang til den femte film i serien om Indiana Jones. LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy i smertehelvede Udover Marvels 'Doctor Strange' har han været med i 'Star Wars: Rogue One' og kan snart ses i Harry Potter-universets 'Fantastic Beasts 3', hvor han har overtaget Johnny Depps rolle som den mørke troldmand Gellert Grindelwald. Succesen manifesterer sig også på bundlinjen i skuespillerens holdingselskab, der ifølge seneste regnskab har en egenkapital på 47,2 millioner. LÆS OGSÅ: Mistede lysten til at svømme: Sarah Bro besluttede sin fremtid ude på havet LÆS OGSÅ: Så gravid er hun: Dennis Knudsen snart far til to