LIVE FRA RETTEN: Dommen er faldet
FØLG MED LIVE I RETSAGEN NEDERST PÅ SIDEN!
Den 25. maj blev den tidligere 'Paradise'-vinder Teitur Skoubo idømt 2,5 års fængsel samt 100.000 kr. i tort for en voldtægt mod en 25-årig kvinde. Den tidligere reality-stjernes daværende forsvarsadvokat protesterede og ankede straks dommen til landsretten. I dag er anden og sidste dag i ankesagen og dermed dagen, hvor dommen falder.
LÆS OGSÅ: Så meget får Teitur i erstatning, hvis han frikendes
Ifølge anklageskriftet fra den første retssag, som Realityportalen har fået aktindsigt i, skulle Teitur den 28. november 2021 omkring kl. 2.10 på en anonymiseret adresse i Odense have øvet voldtægt og vold mod offeret, idet han tildelte hende 4-5 slag i hovedet, hvorefter han pressede hende ned i en seng og herefter gennemførte vaginalt samleje med hende, selvom hun sagde stop, nej eller lignende.
LÆS OGSÅ: Teitur inden landsretten: Har skiftet advokat
Det er de samme beviser, der er på spil i landsretten, men der er alligevel nogle ting, der er anderledes, fra da sagen var i byretten.
– Der er ikke kommet nyt til siden byretssagen. Det er så at sige de samme beviser, som var tilgængelige under byrettens behandling, som vil blive anvendt ved landsrettens behandling af sagen. Det er endvidere min opfattelse, at der er flere forhold, som man ikke har gjort nok ud af under byretssagens behandling, forklarede Teiturs nye forsvaradvokat, Nicolai Berg, til Realityportalen og HER&NU forud for ankesagen.
Teiturs forsvarer går efter en frifindelse, mens anklageren i sagen går efter en skærpelse af byrettens dom.
LÆS OGSÅ: Teiturs advokat: Han er uskyldig
Vi har samlet overblikket over Teiturs første retssag lige her, hvor du kan læse mere om, hvad Teitur blev dømt for, hvad vidnerne sagde, og hvordan reaktionerne var efter dommen i byretten.
LÆS OGSÅ: FÅ OVERBLIKKET: Teiturs retssag afgøres i dag