Linda P i topform: Jeg er næsten i mål
Til premiereren på 'Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag' viser Lina P, at hun er i topform.
Egentlig havde Linda P sneget sig forbi den røde løber og ind i varmen, da hun fredag aften ankom til Nørrebro Teater og premieren på forestillingen med den mundrette titel 'Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag' – men kort tid efter kom hun ud igen.
LÆS OGSÅ: Silas Holst afslører vildt vægttab: 14 kilo på 10 uger
– Jeg fortryder sgu. Nu ser jeg endelig tynd ud, sagde den 37-årige komiker og poserede for fotograferne.
Hun uddybede herefter, at der er sket en del med vægten, men at hun godt vil lidt længere ned.
– Jeg tror bare, at jeg har taget mig en lille smule sammen med kosten. Og så har jeg haft en rigtig god træner, sagde hun og gav også sin datter, Nanna på to år, en del af æren.
LÆS OGSÅ: Kendt musiker gør en forskel: klipper alt sit hår af
På grund af hende er der nemlig kommet mere spinat og andre sunde ting på menuen på hjemmebanen.
– Hun er to år nu. Det er en rigtig lortealder. Trodsalderen, men det må man ikke sige, for det hedder selvstændighedsalderen. Ja, men der er trods, lød det med et smil fra Linda P, som bestemt ikke udelukker flere arvinger.
– Muligvis! Nu må vi se. Han bliver lidt stiv i ansigtet, når jeg nævner det, så nu må vi se, sagde hun.
LÆS OGSÅ: Amalie og Mikkel klar: Vil have hjælp til at få en dreng
Det blev ikke mere konkret, når spørgsmålene faldt på de fremtidige planer for karrieren, men komikeren lovede én ting:
– Jeg kan godt afsløre, at I allesammen bliver meget overraskede. Det tænker jeg. Det sker snart, og det er tv.