Kaos i retten: Robert Hansens sag udskydes
Der falder ikke dom over Robert Hansen i denne uge.
Klokken 9.30 i dag startede retssagen mod Robert Hansen, som er tiltalt for to tilfælde af simpel vold og et tilfælde af grov vold mod ekskæresten Nynne Larsen. Efter planen skulle der falde dom i morgen onsdag ved middagstid. Der var altså afsat halvanden dag til sagen.
LÆS OGSÅ: Op til retssag: Robert Hansen er forsvundet
Men allerede kort inden klokken 10 på retssagens første dag måtte dommeren udsætte retssaten til stor ærgrelse for både Robert Hansen og de øvrige fremmødte.
Det ene af de tre forhold, som Robert Hansen er tiltalt for, er en sag fra sommeren 2021, hvor Nynne Larsen og Robert Hansen begge blev anholdt i Spanien. Ifølge Robert Hansen var parret oppe at slås, men det er ikke Nynne Larsens udlægning af sagen.
LÆS OGSÅ: Sofie Linde afslører: En clairvoyant forudså min fremtid
Netop det faktum, at det var en politisag i Spanien, ender med at spænde ben for dagens retssag. Robert Hansens forsvarsadvokat foreslog, at det forhold skulle udskydes, fordi anklagemyndigheden ikke havde fået Nynne Larsens afhøringsrapport fra det spanske politi.
Anklageren mente ikke, at det var hensigtsmæssigt at udskille de to forhold fra det tredje, da de alle tre er belastende for Robert Hansen, og den samlede strafferamme er op til 6 års fængsel. Derfor vurderede dommeren og domsmændene, at det var nødvendigt at udskyde sagen. Det var dog til stor ærgrelse for forsvareren.
LÆS OGSÅ: Fie Laursens svære valg: Er jeg en dårlig mor?
- Det koster forholdsvis mange penge at sætte sådan en retssag her i gang, og anklagemyndigheden har tilsyneladende slet ikke modtaget noget bevismateriale fra Spanien – men har tiltalt Robert Hansen for vold begået i Spanien, lød det i retten.
Dommeren udtrykte også sin ærgrelse omkring, at anklagemyndigheden ikke havde formået at få materialet fra en sag, der udspillede sig for halvandet år siden.
Det var en tydelig berørt Robert Hansen, der modtog afgørelsen om, at sagen skulle udsættes.