Kaos i planerne: Derfor er 'Paradise'-stjerner på Malta
Ikke alt går, som det skal. Men forhåbentlig kan vennegruppen rejse tilbage til Danmark med en ny musikvideo i kufferten.
Natten til tirsdag rejste Teitur og Sólbjørg Skoubo, Kevin Andreasen, bedre kendt som Bro, og Sofia Bedjaoui, der er en af Solbjørgs bedste veninder, til Malta. Det var blandt andet det gode vejr, der lokkede dem.
Men allerede før de forlod hjemmet i København, var Bro i tvivl, om de overhovedet ville komme afsted med flyet.
- Vi er der, hvor vi er klar og skal til at i lufthavnen. Jeg er klar, Sólbjørg er klar, Sofia er klar. Teitur kan ikke finde sit pas. Det er der, vi er lige nu, siger sangstjernen i en story på Instagram.
LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Derfor skulle Bianca ud
Heldigvis kom de fire venner afsted med flyet, men senere på rejsen mødte de igen udfordringer, da de på grund af lockdown blev nægtet at komme med den færge, der skulle transportere dem til Malta.
- Jeg var så nervøs for, at vi skulle rejse hele vejen hjem. Men vi kunne dokumentere, at vi er fra Danmark, og at vi er kommet for at arbejde, og derfor var det ikke noget problem, forklarer en glad Teitur til Realityportalen.
View this post on Instagram
LÆS OGSÅ: Efter kæmpe drama: Sådan er venskabet nu
Ny musikvideo
Derfor er de altså nået frem til destinationen, men det er ikke ren og skær solferie og afslapning, der venter de næste syv dage. Der er nemlig et formål med rejsen.
- Jeg har taget mit arbejde med, men det bliver selvfølgelig lækkert at komme lidt ned i varme og sol. Men det er primært, fordi vi skal skyde en musikvideo til Kevins nye sang. Nu hvor Malta jo er i lockdown, så kommer vi kun til at sidde i vores airbnb-bolig, som er et lækkert hus. Selvfølgelig med undtagelse af når vi skal ud og filme, siger han.
LÆS OGSÅ: Afslører familieforøgelse
Hverken Bro eller Kevin vil komme nærmere ind på, om Teitur og Sólbjørg har en rolle i musikvideoen, eller hvornår sangen bliver udgivet.
- Man må ikke afsløre en god video, før den er lavet. Vi har mange planer. Folk kopierer jo, så vi holder kortene helt, helt tæt til kroppen, fortæller Teitur.
'Paradise Hotel'-stjernerne vil dog gerne afslører, hvilken rolle Sofia har. Hun har nemlig sin egen virksomhed, hvor hun beskæftiger sig med at filme og producere videoer, og derfor skal hun naturligvis stå for at filme den nye musikvideo.
LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Derfor skulle Bianca ud