Foto: Martin Hvistendal Pedersen

HOT NEWS: Saseline skaber webunivers

Saseline Sørensen har stablet et helt nyt site på benene med sine veninder.

32-årige Saseline Sørensen er klar med et nyt online univers, som byder på alt fra sundhedstips, make-up og mode til tanker om at være mor.

Gravide Saseline Sørensen til MTV EMA Pre-party. (Foto: Martin Hvistendal)

Sammen med veninden og pr-agenten Clara K. Haugaard har Saseline arbejdet i flere måneder på sitet, der har fået navnet WUHUW. Selv skriver Saseline på Facebook:

- Jeg har sammen med min veninde og 'partner in crime' arbejdet de sidste mange måneder på at lave vores site www.wuhuw.dk, som vi lige nu har lagt ud. Vi har så mange skønne mennesker om bord, og jeg glæder mig til at dele det med jer, skriver Saseline på Instagram.

Saseline forlod for nogle måneder siden cremefirmaet Sasé, opkaldt efter hende selv, men om WUHUW er hendes nye fuldtidsbeskæftigelse, nævner den gravide sangerinde intet om.

LÆS OGSÅ: Saseline afslører barnets køn

Læserne skal deltage

På sitet opfordrer de to idékvinder læserne til at deltage aktivt ved at kommentere og sende forslag ind til dem og naturligvis komme med feedback.

- Vores egne meninger og livsstile kommer selvfølgelig til at skinne meget igennem herinde, men alle meninger er velkomne, og vi opfordrer jer til at kommentere, debattere og komme med både ris og ros, skriver Clara og Saseline og fortsætter:

- Vi vil gøre os umage for at forny os prøve anderledes ting af og skabe spændende og humoristisk indhold, så det altid vil være en både lærerig og underholdende oplevelse at besøge WUHUW.

LÆS OGSÅ: Saseline forlader eget firma

Kendte gæster

Sådan ser det nye site ud. (Foto: Wuhuw.dk)

Men det er ikke kun de to kvinder bag, der kommer til at optræde til dagligt på WUHUW. De har nemlig fået en hel del af deres kendisveninder til at komme med inputs blandt andet fodboldfruen og modellen Missé Beqiri, personlig træner Camilla Malmberg, Oliver Bjerrehus' kæreste Gunnvør Vigarsdottír og sangerinden Szhirley.

De skønne kendiskvinder giver hver især deres bedste tips til en god workout, og Szhirley deler ud af sine tanker om ømme ammebryster. Og derudover er der også en masse stiltips, hvor Saseline ofte selv stiller sig foran kameraet og viser garderoben frem

Saseline er ikke den første kendte danske kvinde, der åbner op for sit eget webunivers.

I samme kategori findes ChriChri af Christiane S-M O'Connor, Mascha Vang, Ibi Makienok og Julie Zangenberg med deres bloguniverser (klik på navnene for at gå til deres blogs).

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.