Foto: Privat + Janus Nielsen

HOT NEWS: Realitypar skal giftes

Realitydeltageren gik i weekenden på knæ for kæresten, der sagde ja med det samme.

Nicklas Bust fra 'Bikini Island' og Amalie Kronil fra 'Paradise Hotel' sprang tilbage i 2015 ud som kærester, og et halvt år efter flyttede parret officielt sammen. Og kærligheden blomstrer fortsat hos de to realitydeltagere - faktisk så meget, at de nu har taget endnu et skridt.

Det var nemlig ikke kun sin 23. fødselsdag, som Amalie Kronil lørdag kunne fejre. Kæresten gik nemlig på knæ for hende, og det krævede ikke stor overvejelse fra hendes side, før hun accepterede hans frieri.

-  Det gik rigtig godt. Hun sagde jo ja. Men ellers var det rigtig romantisk og rørende. Hun blev meget rørt og sagde ja lige med det samme, siger en glad Nicklas Bust til Realityportalen.dk og indrømmer, at det ikke foregik helt uden nerver.

- Ja, jeg blev lidt nervøs, da jeg skulle holde min lille tale inden. Men det skal man også være lidt, synes jeg.

LÆS OGSÅ: Nyforlovet paradiso viser ringen frem: Det kom som et chok

LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-Malou Stella åbner op: Sådan går det i dag

Spurgte forældrene om lov

27-årige Nicklas havde planlagt brylluppet i et stykke tid og havde også været forbi svigerforældrene for at sikre sig, at de var med på idéen.

- Jeg havde gået med tanken i noget tid, men jeg havde ikke planlagt en fast dato. Da Amalie så ønskede sig en ring i fødselsdagsgave, så tænkte jeg, at det skulle være nu. Så jeg spurgte Amalies far og mor om lov. Det blev utroligt glade på vores vegne og gav mig lov, så det var dejligt, siger han.

Derfor kunne planlægningen for alvor gå i gang, så Nicklas kunne sikre sig, at alt var på plads. Og det hele gik som smurt.

- Jeg havde sagt til Amalie, at jeg ville sørge for brunch på hendes fødselsdag, og at hun bare skulle vente i sengen. Så jeg stod op og kørte til bageren og fik efterfølgende lavet et lækkert brunchbord med en masse gaver fra hendes familie, balloner, flag og rosenblade på bordet.

- Så da alle de andre gaver var åbnet, blev det tur til min snydepakke. Jeg havde pakket æsken ind i en ny æske og så videre - syv gange - og til sidst lå så æsken, hvor ringen skulle være i. Der lå dog i stedet en rose, og så gik jeg på knæ og spurgte, om hun ville gifte sig med mig, fortæller Nicklas, der heldigvis fik et ja.

GALLERI: Sådan så Amalie Kronil ud før ‘Paradise Hotel’

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Stephanie jubler: Jeg blev så glad og hoppede rundt

Børn før bryllup

Men selv om de to nu er blevet forlovede, så betyder det ikke, at bryllupsklokkerne ringer i den nærmeste fremtid.

-  Vi har ikke planlagt noget bryllup endnu. Jeg er ret sikker på, at der kommer børn på programmet inden et bryllup. Jeg kan sige så meget, at Amalie ikke vil have børn med en kæreste, men med en forlovet eller mand, så nu er det i hvert fald ingen undskyldning.

- Det kan jeg godt følge hende i, men vi har begge to også meget at se til med vores jobs og alt mit fodbold, så det skal selvfølgelig også passe ind, siger Nicklas og slår fast, at der så vidt han ved ikke er et barn på vej på nuværende tidspunkt.

LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-pars hårde uger: Sønnen var indlagt

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-par udskyder brylluppet

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.