HOT NEWS: Oliver Bjerrehuus vært for nyt realityprogram
Modellen skal stå i spidsen for et kærlighedseksperiment, der kommer på Kanal 4 til foråret.
Kanal 4 går i DR's fodspor, når de til foråret blænder op for 'Det perfekte match', der ligesom 'Gift ved første blik' sammensætter et udvalg af singler til par.
Det bliver Oliver Bjerrehuus, der skal stå i spidsen for løjerne, der ruller over Kanal 4's sendeflade til foråret, og modellen er klar til at tage værtsrollen på sig og drage på eventyr med singlerne, skriver Kanal 4.
- Min opgave er at guide deltagerne i programmet ved blandt andet at give dem chancen for at vinde dates med hinanden. Det er spændende at være både guide og tilskuer til den rejse, de er igennem. For det fantastiske ved reality er, at deltagerne kommer gennem et følelsesregister. Ændringerne i karaktererne er super interessante, siger han til BT.
LÆS OGSÅ: Finale i 'Gift ved første blik': Hvilke par bliver sammen?
Ikke tilhænger af match
Selvom Oliver Bjerrehuus nu skal være på et program, hvor eksperter har matchet singlerne til par, så erkender modellen, at han aldrig har været stor tilhænger af at blive matchet med den eneste ene. Alligevel er det noget, som han har haft overvejet, fortæller han og understreger, at eksperterne ved, hvad de har med at gøre.
Om nogen af de 20 deltagere finder den eneste ene, må tiden vise.
- Jeg tror på den eneste ene, men det handler om tid og sted. Måske er der mange "den eneste ene", det kommer nok an på, hvordan du er som menneske, og hvad din overbevisning er. Et forhold spirer alt efter, hvor meget du lægger i det.
LÆS OGSÅ: Seerne er vilde med 'Gift ved første blik'
20 singler på ferie
i programmet rejser 10 mænd og 10 kvinder har været en uge i Costa Rica, og efter hjemkomsten skal de 20 singler forsøge at finde ud af, hvordan programmets eksperter har sammensat dem.
Lykkes det for de 20 deltagere at danne netop de 10 par, som eksperterne på baggrund af interviews med blandt andet familie og ekskærester har sammensat, så vinder deltagerne en million kroner til deling.
Pengepræmien kendte deltagerne dog ikke til, da de valgte at tage til casting på 'Det perfekte match'.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: 'Jersey Shore'-stjerner er blevet gift
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.