Hans Pilgaard følger ikke med i 'Knæk Cancer'-ugen: Det er for hårdt
Hans Pilgaard har selv kæmpet kampen mod kræften, og derfor er det begrænset, hvor meget han følger med i ugens indsamling.
Hans Pilgaard afslørede på den røde løber ved 'Knæk Cancer Live' sidste år, at han var blevet erklæret rask, efter han i 2015 blev ramt af tarmkræft.
LÆS OGSÅ: Rørende gestus: Derfor har 'Bachelor'-par samlet penge ind til 'Knæk Cancer'
Da HER&NU og Realityportalen møder ham på den røde løber til årets show markerer det altså godt et år efter, at Hans blev erklæret kræftfri den 1. september 2021.
- Det bliver ikke fejret. Men jeg synes, det skal fejres hver dag. Jeg prøver at gøre meget ud af at være glad for hver eneste dag, og jeg kan sige, at jeg gudskelov er tilbage der i livet, hvor jeg også bliver irriteret over medtrafikanter. Det er der, man kan mærke, at kræften virkelig har sluppet én, griner han.
Artiklen fortsætter under billedet...
LÆS OGSÅ: Jaspers liv med to diagnoser: Travlt multitalent
Kan ikke være i det
Efter tv-værtens lange forløb er en uge som denne, der sætter fokus på kræft, ekstra hård.
- Det ærlige svar er, at efter jeg selv blev ramt, har jeg set meget lidt af, hvad der er i denne her uge. Jeg kan ikke være i det. Jeg synes, det er for hårdt. Jeg synes, det er vigtigt, at det er der, men jeg synes også, det er vigtigt, at man hver især tænker, hvad man kan. Jeg kan ikke være i det særlig længe. Jeg synes også, at i aften er hård, når man sidder inde i callcenteret. Der kommer jo nogle samtaler igennem, som gør dybt indtryk, forklarer han.
LÆS OGSÅ: Reality-stjerne er gravid
Og især én samtale gjorde indtryk på Hans sidste år. Det var med 9-årige Lucas, der dengang donerede 1200 kroner.
- Der nogle, der gør dybt indtryk, og det er lille Lukas, som jeg lige har hilst på. Han ringede ind sidste år og havde samlet penge ind, fordi hans reservefarmor var dødssyg af kræft. Hun er død i mellemtiden, og så ville han ikke samle ind mere, men han besluttede sig så for, at han havde lovet mig at samle flere penge ind til i år, forklarer Hans.
Artiklen fortsætter under billedet...
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Et rørende farvel til Ilse Jacobsen
Hans har fulgt med i Lucas' indsamling, og han forventer at høre, hvordan den er gået, i aftenens liveshow.
- Jeg har fulgt Lucas på Facebook, fordi hans far skrev til mig, at de samlede sammen. Og nu er de her i aften, og jeg ved, at han kommer og overrækker mig noget, og jeg tror, at det er de 50.000, som han havde sat som mål, at han ville indsamle, fortæller Hans og fortsætter:
- Sådan nogle ildsjæle er der brug for. Sådan en lille dreng, der går så stor en forskel, det har gjort kæmpe indtryk på mig, og det gør det her til en livsglad aften, selvom det er hårdt at være i. Det er en svær uge at være i, men det er også vigtigt at være i det, der er svært, afslutter han.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: 'Bachelor'-par tager stort skridt i forholdet