Flemming vandt 'Alene i vildmarken': Sådan snød jeg
Falkemanden blev den ukronede konge af vildmarken, da han efter næsten to måneder kunne kalde sig vinder af programmets tredje sæson.
60 dage skulle der gå, før Falkemanden Flemming Sanggaard kunne skimte båden med sin familie ude i horisonten. Han vidste, hvad det betød: Falkemanden havde vundet tredje sæson af 'Alene i vildmarken', men selvom sejren og gensynet med familien gjorde ham glad, så var det ikke en overraskelse for den stædige midtjyde.
- Jeg brugte aldrig et sekund på at overveje, at det var en mulighed at tage hjem. Jeg ved, at jeg aldrig nogensinde havde tilgivet mig selv at blive nummer to, det var jeg aldrig kommet over personligt. Altså, hvis lægen havde stoppet mig, havde jeg ikke kunnet gøre noget, men hvis jeg selv havde givet op, det ville jeg aldrig have tilgivet mig selv, fastslår han.
LÆS OGSÅ: Mark om ‘Ex on the Beach’-deltagelse: Monique truede mig med Statsforvaltningen
Havde kun én konkurrent
Netop lægen var dog den eneste person, som Falkemanden frygtede på sin færd i vildmarken. Han vidste nemlig, at det var den del, han ikke kunne kontrollere, og det var det eneste, der kunne sætte en stopper for hans eventyr og koste ham sejren i sidste ende.
- Jeg kunne være blevet derude, indtil lægen havde stoppet mig, så det var sådan set hendes vurdering. Jeg vidste, at både min kone og familie og alle, der kender mig, de vidste, at der var kun en mulighed for, at jeg ikke fik sejren, og det var, at jeg blev stoppet. Jeg tror, lægen var ret sej, så jeg tror godt, jeg kunne have fået lov til at blive noget længere, fortæller Flemming og fortsætter med et lunefuldt grin:
LÆS OGSÅ: Frygten blev til virkelighed: 'Familien fra Bryggen'-medlem ramt af kræft
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre, Emil Thorup fortælle, hvorfor han er skrækkelig at bo sammen med:
LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-Mads og Ida afslører: Vi starter en virksomhed sammen
- Men jeg gjorde jo, hvad jeg kunne for at få lov til at blive længere. Det var noget med, at jeg havde vanddepoter stående, når jeg vidste, der var lægebesøg, og når jeg så kunne se, at båden kom, så fik jeg jo lige hældt et par liter vand indenbors, og det gav jo lige to kilo, og så havde jeg lidt sten i lommerne. Så jeg prøvede at snyde lægen lidt - jeg prøvede i hvert fald ikke på at gøre mig lettere. Til sidst der gjorde jeg, hvad jeg kunne for at veje mest muligt, når lægen var der.
Han understreger dog, at det fysiske vægttab kun var en del af lægens vurdering, hvor det overordnede indtryk også vejede tungt, og idet Flemming hele tiden var ved sine fulde fem og helt klar i hovedet, så frygtede programmets læge ikke for hans ve og vel.
Flemming endte med at tabe sig et godt stykke over tyve kilo, og da han kom hjem, sendte hustruen, Bennie, ham direkte til egen læge, som ikke var helt imponeret over Falkemandens tilstand. Han fik derfor en mineralkur, og så stod den ellers på en ordentlig portion af Bennies hjemmelavede bisonburgere med kød fra egen farm. Det virkede, og Flemming har taget 16 kilo på, siden optagelserne sluttede.
LÆS OGSÅ: Landmand-Troels åbner op: Derfor er jeg med i ‘Ex on the Beach’
Det ser man ikke på tv
Falkemanden er med på, at 'Alene i vildmarken' er et underholdningsprogram i bedste sendetid, og han synes, produktionsselskabet har gjort et godt stykke arbejde med at klippe programmet sammen, så det virker spændende. Han frygter dog lidt, at nogle folk ikke vil se ham som den rigtige vinder, fordi der er så meget af hans overlevelse, man ikke ser på tv.
- Der er ingen tvivl om, at der også i medierne er kørt meget på, at den her superkvinde har bygget en villa på dag fire, og mændene ligger og klynker i mudderet. Sandheden er, at jeg har bygget en vinkelvilla, hvor jeg har en voksenafdeling med 25 cm isolering både på vægge og tag med spær og lægter og kip-planke og isolering og det hele, plus at jeg også har et dejligt lyst samtalekøkken. Men man har ikke fået lov til at se det i et sekund, og det er selvfølgelig godt fjernsyn, fortæller Flemming og afslører også, at det mange dage var hans eget valg at sulte i programmet:
LÆS OGSÅ: Geggo scorer rolle i stor film
- Alle dage fra dag et til dag 60, hvor jeg vinder, har jeg haft mulighed for at kunne spise mig fuldstændig mæt, hvis jeg ville. For på dag 60, hvor jeg vinder, der lukker jeg ti levende fisk ud af mit hyttefad. Dem har jeg haft med hele vejen igennem. Der var ni dage i træk, hvor jeg faktisk ikke spiste, men alle dage kunne jeg have spist mig mæt, for jeg havde levende fisk nok, til at jeg kunne spise mig mæt den dag, men alt, hvad jeg kunne holde liv i, det skubbede jeg foran mig og tænkte, at det kunne jeg få brug for senere. Jeg var jo ikke ved at dø af sult endnu.
Det lykkedes ham at tænke sulten væk, og det var et tip, han fik med fra sit forbillede, sin 90-årige far, som desværre lider af kræft, men som mestrer at tænke sine smerter væk, og det brugte Flemming i vildmarken, når han mærkede sulten komme snigende. Derfor spiste han kun, når han havde brug for det.
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-vinder skal giftes
Programmet var hans bryllupsrejse
I programmet ser man blandt andet Flemming plukke, hvad han mener, muligvis er Norges sidste blomst til sin elskede hustru Bennie, som han savner rigtig meget. Og det viser sig, at der er en ganske særlig grund til savnet.
- Det var faktisk min bryllupsrejse, jeg var på. Bennie og jeg blev gift 25. august, og så tog jeg afsted ugen efter, så jeg var nødt til at blive der, så hun også kunne få et par dage i Norge til slut, fortæller Flemming med et grin og afslører, at han ikke fortryder sit valg af bryllupsrejse.
LÆS OGSÅ: SE KLIPPET: Fie Laursen bliver skidt i hovedet
- Jeg siger faktisk til kameraet hver dag, at det her er den bedste ferie, jeg nogensinde har været på. Det er klart, at det ikke er en all inklusiveferie, når man taber over tyve kilo, jeg skal kæmpe for det. Men jeg elsker at være derude, og da jeg kommer hjem, der savner jeg også mit sted rigtig meget.
Derfor var en af de største oplevelser ved sejren, at Falkemanden fik lov til at vise sin familie rundt i lejren og sit område, da de kom og hentede ham. Han har da også allerede lavet planer om at skulle tilbage til sit sted, og han har lavet en aftale med en norsk bådmand, som vil sejle ham derud. Og så har han i øvrigt planer om at tage Bennie med på en rigtig bryllupsrejse, hvor de kan fejre deres kærlighed og nyde hinanden.
SE BILLEDET: Sådan så ‘Robinson’-Sasha ud som mand
Den positive indstilling var altafgørende
Før de kan komme på bryllupsrejse skal der dog arbejdes. Højsæsonen på Silkeborg ørnereservat, rovfugleshow og bisonfarm, som Flemming ejer, står for døren, og derudover så er han allerede booket til en håndfuld foredrag om sin tid i vildmarken, og mon ikke flere kommer til, efter sejren er blevet offentliggjort.
- Noget af det, jeg glæder mig allermest til nu, det er at komme ud og fortælle min version af den her oplevelse, for den kan godt ligge ret langt fra det, man ser på tv. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det her har været en helt fantastisk oplevelse, og der var simpelthen ikke et sekund, jeg var ked af det. Jeg har på intet tidspunkt fortrudt, jeg gik med i det.
LÆS OGSÅ: Stort drama efter ‘Robinson’-skænderi: Jeg har søgt polititilhold!
- Det skal selvfølgelig være spændende tv, og de har været rigtig gode til at klippe det, så man bevarer spændingen. Jeg synes, at det man har set i fjernsynet, er meget langt fra min oplevelse, og det er fair nok, men der er for eksempel på et tidspunkt, hvor der går hul i mine støvler, og der står jeg og siger, at det er selvfølgelig lidt træls, for nu kommer jeg til at fiske med våde støvler resten af tiden, men i samme sætning siger jeg: "Hold nu kæft, hvor er det heldigt, at der kun er gået hul i den ene".
Netop den positive indstilling har været bærende for Flemming hele vejen igennem programmet, og det er noget af det, man ikke har set så meget til. Derfor glæder han sig nu til at kunne fortælle om sin oplevelse af at være 'Alene i vildmarken'.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Mathilde scorede sin chef på McDonalds