Bettina fra 'Alene i vildmarken'.

Bettina efter ’Alene i vildmarken’: Kom hjem til kæmpe overraskelse

Bettina kom hjem til en helt særlig overraskelse efter 12 dage i vildmarken.

Efter 12 dage i vildmarken måtte 38-årige Bettina Jørgensen sande, at hun blev nødt til at trække stikket og forlade Lapland.

Artiklen fortsætter under videoen:

Da lystfiskeren sagde ja til at deltage i 'Alene i vildmarken', var det ellers med intentionen om at gå hele vejen i den benhårde konkurrence.

Det var dog særligt savnet til det derhjemme, som fik Bettina til at trække sig fra konkurrencen.

LÆS OGSÅ: Jesper Buch afslører: Tilbage til eksen

Af den årsag betød det meget, da hendes kæreste Michael, 47, stod klar til at tage i mod hende i lufthavnen.

- Han kom til København og tog imod mig med en kæmpe buket blomster, siger Bettina til HER&NU/Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Tessa springer ud som skuespiller

I bilen gemte der sig da også en helt særlig overraskelse, der faldt i særdeles god jord hos Bettina.

- Jeg kunne ikke komme ind i bilen, da vi kom derhen, fordi hele passagersædet var fyldt op med slik og chokolade, fortæller hun.

Ikke flyttet sammen

I programmet får Bettina sagt, at hvis hun løber med sejren, så vil hun flytte sammen med Michael, og til HER&NU/Realityportalen giver hun status på boligsituationen.

- Det fede er, at man virkelig kan se på klippet, at det kommer bag på ham. Det er overhoved ikke noget, vi havde snakket om, det er bare noget pis, jeg får slynget ud, siger hun med et grin og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Janni Ree forkælet af Karsten med kontanter

- Jeg tror egentlig, at det fungerer meget godt, at vi bor hver for sig, afslutter hun.

Du kan se, hvordan det går de resterende deltagere i 'Alene i vildmarken' hver torsdag klokken 20.00 på DR1 eller DRTV.