Fie Laursen taler ud om graviditet: Faren er...
Fie Laursen sætter flere ord på faren og på sine overvejelser omkring graviditeten.
Det kom som et chok for mange, da Fie Laursen i går afslørede sin graviditet på Instagram overfor sine godt 600.000 følgere i et opslag, hvor man kunne se en række positive tests.
– Et lille mirakel vokser i min mave. En ubetinget kærlighed og ro, jeg aldrig før har mærket. Stjernen, der har skabt et lys så stort, jeg ikke kan se andet end at skabe en stabil, sikker og kærlig fremtid for dig, skrev hun i opslaget, hvor hun står med en positiv graviditetstest i hånden og tager sig til hovedet.
LÆS OGSÅ: WTF: ‘Familien fra Bryggen’-stjerne efterlyst
Artiklen fortsætter under videoen, hvor 'Paradise'-Chris fortæller om at være født som kvinde.
Efterfølgende har hun så udgivet en 28 minutter lang podcast ved navn 'Fuck? Jeg er gravid' på Spotify, hvor hun har kanalen 'Fies Univers'. Her fortæller hun, at selvom hun synes, det er dejligt at dele graviditeten med sine følgere, så er det også forbundet med en kæmpe angst for hende, fordi der er så mange, der hader hende.
LÆS OGSÅ: Amalie om at trække sig fra ‘Forsidefruer’: Det er en svær periode i mit liv
- Jeg havde sagt til mig selv, at når jeg poster det her opslag og fortæller folk, at jeg er gravid, så skal jeg holde mine øjne langt væk fra kommentarfelter, der ikke er min egen profil, for på min egen profil er folk søde. Tusind tak til alle jer, der sender mig lykønskninger og kærlighed, lyder det fra Fie.
Åbner op omkring faren
I podcasten fortæller hun om sin tidligere abort, og hvordan hun altid har følt, at det barn var en del af hende, selvom hun fik en abort. Hun er dog ikke i tvivl om, at hun tog den rigtige beslutning, men hun er heller ikke i tvivl om, at det denne gang er den rigtige beslutning at beholde barnet.
- Nu er jeg et sted i mit liv, hvor da jeg stod med syv positive graviditetstest, der var intet inde i mig, der tænkte, at hvis jeg er gravid, så skal jeg have en abort, absolut intet inde i mig sagde det. Og det kan godt være, jeg ikke er gift med faren, og vi ikke bor sammen, og det ikke er efter bogen, og der måske er mange, der vil tænke, at barnet skal have en samlet familie, fastslår Fie og fortsætter:
- Nogle gange kan man gøre ting anderledes - og jeg har også altid gjort ting anderledes. En ting jeg ved er, at det her barn er et mirakel. Et fuldstændigt mirakel, det giver ingen mening, hvordan det her barn er her nu. Jeg er rørt over, at jeg er gravid.
LÆS OGSÅ: Amalies mor taler ud om total nedtur
Fie Laursen har ellers ikke ønsket at fortælle, hvem der er far til barnet, eller om de to er kærester - det står dog klart, at de ikke bor sammen, og på sin Instastory sætter hun nogle ord på ham
- Det er irrelevant for mig at dele (hvem faren er, red.), da det er privat. Men jeg kan sige, at han er klog, mentalt stærk, spirituel og er et sympatisk menneske, skriver hun i en story.
LÆS OGSÅ: Efter psykisk terror: Deltager ude af ‘Ex on the Beach’
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Amalie taler ud om 'Vild med dans'-deltagelse.
Fie indrømmer: Var langt ude
Den skandaleombruste blogger og influencer fik ret i sin frygt omkring, at hun ville få en masse hate på sin opdatering omkring graviditeten, men det har fået en række prominente folk til at tage hende i forsvar. En af disse er stjernekokken Umut Sakarya, der blandt andet skriver:
- Jeg ved, at Fie har gjort det ene og det andet, som flere mennesker finder grænseoverskridende, men det er fandme ikke folkedomstolen, der skal bestemme, om hun burde blive mor eller ej.
LÆS OGSÅ: 'Forsidefruer'-babe afslører forhold til 25 år ældre mand
Den opbakning sætter Fie pris på, og hun understreger, at hun vil trække sig fra mediernes søgelys og de sociale medier, hvis folks had kommer til at gå udover hendes baby, for nu er der intet vigtigere for hende end det lille liv, der vokser i maven. Hun håber dog, at folk vil stoppe med at dømme hende på fortiden.
- Jeg var så langt ude, at jeg var ved at tage mit eget liv, men jeg helede og tog imod alle redskaberne, som man har brug for at styrke sit mentale helbred og komme tilbage til livet. Det sidste år har jeg bare haft det godt og været lykkelig, fastslår Fie i sin podcast og fortsætter:
- Folk kan sige, hvad de vil, folk kan dømme mig så meget, de overhovedet vil, men jeg har gået igennem helvede på bare fødder. Jeg har virkelig overlevet alt, så til alle jer, der siger, jeg er psykisk syg, I kender ikke mig!
LÆS OGSÅ: Vidste du det? ‘Robinson’-deltager gift med ‘Paradise’-babe
Hør Fie Laursens podcast HER, og se en YouTube-video, hun lagde ud i går, med reaktionen på graviditetstesten.