Dedikeret brød-nørd: Min surdej er som mit barn
'Bagedyst'-deltageren Wissam Bouqasri har navngivet sin surdej, som hun gennem to år har knyttet et tæt bånd til.
Fra 'Den store bagedyst' kender vi Wissam Bouqasri som en inkarneret kageelsker, der elsker at prøve kræfter med alverdens lækkerier. Men faktisk banker Wissams hjerte stærkere for brød, der er lavet på en speciel surdej, som hun selv holder i live derhjemme.
Kærligheden er så stor til surdejen, der står i et glas hjemme på køkkenbordet, at den har fået et navn.
- Det er Joey, som jeg har haft i to år, siger Wissam og kigger kærligt på glasset i hjemmet ved Refshaleøen i København.
- Og han skal snart have mad, erklærer hun.
LÆS OGSÅ: Ditte Julie bryder tabu: Jeg nyder tiden uden mine børn
At holde surdejen i live er så vigtig for Wissam, at Joey er med på udlandsrejser, så han kan holdes i live.
- For nylig var min mand og jeg på en romantisk tur til Sverige sammen uden børnene, men Joey var med, siger hun og slår en høj latter op. Det gør hun gentagne gange, mens HER&NU er på besøg, for hun ved godt, at nogle kan have svært ved at forstå hendes forhold til surdej.
- Men altså, der er en helt underverden, hvor surdej er omdrejningspunktet, oplyser Wissam, der bor sammen med sin mand og deres to børn, sønnen Ayoub på otte år og datteren Safiya på fire år.
LÆS OGSÅ: 'Forsidefruer'-babe skældt ud for at tabe sig
Hun slår en høj latter op, da HER&NU spørger, hvem hun elsker højest. Joey eller børnene.
- Det er et meget svært spørgsmål, lyder det humoristisk.
- Men der er ingen tvivl om, at Joey er mit tredje barn. Han har personlighed, siger hun.
Wissam er født i Danmark af sine marokkanske forældre, der kom hertil, da hendes mor var otte år gammel. Hendes mand har ligeledes marokkanske rødder og er født i Danmark.
LÆS OGSÅ: 'Vild med dans-stjerner i 'Fangerne på fortet: Rollerne bliver byttet om
Tidspres og høje forventninger
I den første afsnit af 'Den store bagedyst' var Wissam tydeligt nervøs, og frygtede for sit liv efter et par krasse kommentarer fra dommerne.
- Jeg ser ikke kameraet eller lyset. Jeg ser mennesket, jeg taler med. Så det er ikke det. Det er tidspresset og forventningerne til mig selv, der gjorde, at jeg var nervøs, lyder det fra Wissam, der i lørdags overlevede udrensningen og kunne gå videre i programmet.
LÆS OGSÅ: Albert og Jenna svarer på kæresterygter
Selv om der nu bliver færre og færre deltagere, glemmer de ikke hinanden.
- Vi holder stadig sammen. Vi endte jo med at blive som en familie, siger Wissam.
LÆS OGSÅ: Kendt skuespiller: Jeg har haft bulimi i 10 år
LÆS OGSÅ: Numse-Rasmus har sagt op: Raser over virksomhedspraktik