De kendte mindes Lise Nørgaard

Flere kendte danskere mindes i dag Lise Nørgaard.

På årets første dag den 1. januar 2023 sov Lise Nørgaard ind efter kortvarig sygdom. Det har fået flere kendte danskere til at lave opslag på Instagram for at mindes den folkekære journalist og manuskriptforfatter.

SE BILLEDERNE: Lise Nørgaards vilde arbejdsliv

Silas Holst

- Tak for alt det, du har givet os, og som for altid vil stå som et stykke Danmarkshistorie! Tillykke med et flot og langt liv, Lise. Selv har jeg været så heldig at have dig til bords en enkelt gang, det var en fantastisk oplevelse at være i dit nærvær! Hvil i fred og tak for alt det, der består!, skriver Silas på Instagram.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-deltager med i 'X Factor'

Dennis Knudsen

- Kære Lise, tak for den du var og er, og for at jeg fik lov at være i dit liv, skriver Dennis Knudsen.

Dennis Knudsen har i mange år stylet Lise Nørgaard.

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af Dennis Knudsen (@dennisknudsenprivate)

Amalie Dollerup

- Tak for at være sådan et inspirerende menneske og tak for at have givet os danskere en masse gode historier. Her er vi til premieren på filmen om dit liv 'Kun en pige' i 1995. Jeg har lige givet dronning Margrethe blomster, og vi er på vej ind i biografen. Det var en stor aften, skriver Amalie Dollerup, der spillede Lise Nørgaard i filmen.

LÆS OGSÅ: Jason Watt og Majbrit skal skilles

Lise Nørgaard. Forfatter. Journalist. Præmiere på Lise Nørgaards film 'Kun en pige' hvor bla. dronning Margrethe deltog. December 1995. I JP 13/12 95. (Mik Eskestad/Polfoto)
Lise Nørgaard. Forfatter. Journalist. Præmiere på Lise Nørgaards film "Kun en pige" hvor bla. dronning Margrethe deltog. December 1995. I JP 13/12 95. (Mik Eskestad/Polfoto)

Pia Kjærsgaard

- Tak for alt det, du gav os kære Lise. Hvil i fred, skriver Pia Kjærsgaard til et billede, hvor hun står sammen med Lise Nørgaard.

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af Pia Kjærsgaard (@piakjaersgaard1)

LÆS OGSÅ: Anders W. Berthelsens svære opgave: Jeg var smadret

Mette Helena

- Jeg mødte Lise den allerførste gang, jeg blev lukket ind i Danners krisecenter, og jeg kan huske, jeg stod dér i receptionen og tænkte, at jeg var havnet et fint sted. Jeg var der for at begynde den første dag af resten af mit liv. Lise var der, fordi hun havde modtaget en pris, hun ville overrække Dannerhuset, skriver Mette Helena og tilføjer:

- Når Lise Nørgaard skrev om kvinders vilkår, reagerede hun på oplevelsen af indlysende uretfærdigheder, som hun selv som en af journalistikkens pionerkvinder havde oplevet så rigeligt af. Som journalist slog Lise sit navn fast med det forbruger- og kvindestof, som hun reformerede, ligesom hun slog et slag for samfundets specielt udsatte grupper. Selvom vi danskere vil huske Lise for tv-serien 'Matador', var det i virkeligheden den journalistiske karriere, Lise var allermest stolt af, og som hun selv betragtede som noget, hun gerne ville huskes for. Det var nemlig journalistik, der forandrede menneskers levevilkår.

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af METTE HELENA (@mettehelena)

Sofie Linde

En af nutidens kvindeforkæmpere Sofie Linde deler et foto i story på Instagram af en ung Lise Nørgaard med emojierne et foldet hjerte med hænderne samt en hvid due.

LÆS OGSÅ: Sofie Linde overrasker: Scorer nyt job

Mette Frederiksen

- Lise Nørgaard var alt andet end 'kun en pige'. Vi siger farvel til et nationalklenodie. En stærk og folkekær kvinde, der aldrig var bange for at gå forrest. Hun gav os 'Matador'. Et stykke danmarkshistorie. Og afsnit af 'Huset på Christianshavn'. Hun har med sin skarpe pen, ukuelige personlighed og altid kritiske nysgerrighed bidraget til sin samtid som få andre. Kære Lise Nørgaard, må du hvile i fred, skriver Statsminister Mette Frederiksen i et opslag på Instagram.

LÆS OGSÅ: Geggo og Cengiz afslører stort skænderi

Søren Le Schmidt

- 1917-2023, #R.I.P, skriver designer Søren Le Schmidt, der havde fornøjelsen af Lise Nørgaard til et mødeshow tilbage i 2020.

Søren Le Schmidt modeshow 2020. Søren Le Schmidtog Lise Nørgaard (Foto: Lars E. Andreasen)
Søren Le Schmidt modeshow 2020. Søren Le Schmidtog Lise Nørgaard (Foto: Lars E. Andreasen)