Christiane er mere end klar til at føde
Skuespiller, tv-vært og blogger Christiane Schaumburg-Müller og eksmanden L.O.C. overraskede hele Danmark, da de i foråret meddelte, at de skulle have et barn.
Og nu ser det ud til, at det er ved at være lige oppe over med den lille ny. Christiane Schaumburg-Müller har i hvert fald meddelt på Instagram, at hun mandag har sidste arbejdsdag, inden hun går på barsel.
- Sidste "arbejdsdag" i morgen. Eller lad mig hellere sige sidste kontordag. Der er stadig små opgaver, men de bliver lavet hjemmefra, skriver skuespillerinden på Instagram.
LÆS OGSÅ: Christiane afslører navnet: Det skal vores søn hedde
Glæder sig til projekt børneværelse
Her har hun samtidig delt et selfie af sig selv i en tætsiddende grå kjole, der tydeligt viser den store, runde mave frem.
- Glæder mig sindssygt til bare at være hjemme og til projekt børneværelse resten af ugen. Hjemme er tiltrængt - det er tungt nu, lyder det videre i opslaget, hvor Christiane Schaumburg-Müller også indrømmer, at hun ikke har flere kræfter til at være social under sin graviditet.
Christiane Schaumburg-Müller og L.O.C. har tidligere fortalt, at de venter sig en dreng. I denne måned afslørede skuespillerinden på sin blog chrichri.dk, at sønnens navn allerede er besluttet. Han skal hedde Constantin.
Christiane Schaumburg-Müller har termin sidst i august.
Se Christiane Schaumburg-Müllers Instagram-billede herunder:
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.