Christiane efter stort tab: Jeg byder fremtiden og endnu en graviditet velkommen
Christiane har lige mistet sit kommende barn i 21. uge, men hun ønsker fortsat barn med Daniel.
Christiane Schaumburg-Müller måtte i weekenden tage afsked med sin kommende søn. Hun nåede halvvejs i graviditeten. I et opslag beskrev Christiane sin store sorg, og selvom sorgen stadig fylder, så har den storsmilende tv-vært igen mod på livet.
LÆS OGSÅ: Jasmin taler ud om stor hemmelighed: Min dybeste smerte
- Sorgens ansigt kommer og går - men den bor for evigt i en. Jeg giver mig selv plads til at være ked af det, ærgerlig og ængstelig. Men med mig hver dag er kærligheden. Jeg er en livsnyder, og glasset er meget sjældent halvt tomt. Naturen er mit åndehul - mit batteris oplader. Hvorfor jeg også med det samme søgte den. Nogle gange løber mit batteri ud, men mest af alt er mine øjne åbne, og jeg er aldrig blind på livets skønheder, skriver Christiane i et opslag på Instagram og fortsætter til stor inspiration for mange:
- Motivation og vished om hvad jeg vil - hvad vi vil - giver mig energi og glæde. Der hersker ingen tvivl om, at jeg byder fremtiden og endnu en graviditet velkommen med åbne arme, og jeg har også plads til smil, kram og fordybelse, forklarer hun.
LÆS OGSÅ: ‘Bachelor’-Mette forklarer møde med Kasper: Det skete der på Bornholm
Christiane takker ydermere for alt den omsorg og alle de beskeder, hun har modtaget i forbindelse med tabet af sin søn Columbus i 21. uge.