CHOK! 'Paradise'-vinders barn forsvundet torsdag aften
For under et døgn siden oplevede Line Sofie noget af det værst tænkelige, man kan blive udsat for som mor, da hun i flere timer ikke kunne finde sin søn.
Torsdag eftermiddag og aften udviklede sig til et sandt mareridt for 2009's vinder af 'Paradise Hotel', Line Sofie. For torsdag eftermiddag kom hendes ældste søn, 7-årige Viktor, ikke hjem.
Sammen med sin ven Frederik skulle Viktor være kommet hjem sidst på dagen, men timerne gik uden at de to drenge dukkede op. Med tiden blev forældre både bekymrede og paniske.
LÆS OGSÅ: Sarah Grünewald i stor sorg
- Det har været det mest forfærdelige, jeg har prøvet. Det ønsker jeg ikke for nogen. jeg har svært ved at beskrive, hvordan det var. Vi cyklede rundt alle steder og på alle stier. Vi ringede til alle dem, vi kender med børn, som han leger med, og vi stoppede alle mennesker, der kom forbi, siger Line Sofie om forløbet, hvor de ikke anede, hvor Viktor og Frederik var.
Hun er sammen med Chris også forældre til en datter, Ellie.
Efterlysning
Heldigvis endte det med, at forældrene om aftenen fik deres drenge hjem, men før det, nåede de at ringe til politiet. I Greve, hvor de bor, er der både grusgrave og søer, og da mørket faldt på, frygtede forældrene, at de kun ville drengenes cykler, som de sidst var set på. Eller at nogen måske havde taget dem.
LÆS OGSÅ: Tina Lund jubler over børnebørn
- Efter at have ledt i halvanden time ringede vi til politiet. Vi tænkte, om vi var lidt over-hys, at vi ringede. Men de skulle være kommet hjem omkring klokken 17, og på det tidspunkt var den 19, siger hun.
Forældrene kontaktede Midt- og Vestsjællands Politi, som efterlyste de to drenge, der sidst var set på deres cykler omkring klokken 16.20 ved Ejgårdsminde i Greve. Line Sofie begyndte også at skrive i nogle forskellige boliggrupper på Facebook, og efterlysningen fik massevis af folk i området til at lede og bakke op.
LÆS OGSÅ: Medina med i ‘Vild med dans’
Drengene dukker op
Pludselig skrev en dame, at hun havde set Frederik og Viktor, og at de nu var på vej hjem. De havde været hjemme hos en skolekammerat, som Line Sofie ikke kendte, og de var begge i god behold.
- Jeg havde lyst til at råbe, skrige og græde, men det ville jeg ikke få noget ud af, og så ville Viktor måske klappe helt i. Det ville være det værste. Vi tog alle sammen en alvorlig snak om det, fortæller hun.
Politiet, som havde taget det meget alvorligt, var ellers på vej ud til hjemmet i Greve, så de sammen kunne lægge en plan for at finde drengene, men det blev altså ikke nødvendigt.
LÆS OGSÅ: Nyt realitypar: Vi er kærester