BABYNEWS: Tidligere 'Paradise'-hunk skal være far

Den tidligere paradiso skal være far i starten af det nye år.

I starten af det nye år bliver to til tre hos bokseren Patrick Nielsen og kæresten. Den tidligere 'Paradise Hotel'- og 'Vild med dans'-deltager skal nemlig være far i slutningen af januar. Det afslører han over for Ekstra Bladet.

- Jeg skal være far til slut-januar, så det er lige rundt om hjørnet. Jeg har altid gerne ville have børn, for jeg elsker børn, og nu skal jeg have min egen. Endelig, siger han til mediet.

To bliver snart til tre hos Patrick Nielsen og kæresten. (Foto: James Thisted)

LÆS OGSÅ: Husker I, da Patrick Nielsen checkede ind på ‘Paradise Hotel’?

Selv om bokseren har et barskt ydre, så indrømmer han over for Ekstra Bladet, at nyheden var tæt på at give ham våde kinder.

- Jeg glæder mig helt vildt. Vi skal have en dreng, så det er en minibokser. Han ligger allerede inde i maven og slår og sparker. Første gang, jeg så ham, blev jeg helt kulret. Det var næsten for meget for mig, fordi det var så sødt, og da jeg fik at vide, at det er en dreng, skreg jeg op. Det var lige før, jeg kneb en tåre.

Bokseren kan til foråret opleves i programmet 'Familien Nielsen', der i bedste 'Familien fra Bryggen'-stil følger ham og resten af familien.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Patrick Nielsen klar til mere reality

LÆS OGSÅ: ‘Prinsesser fra Blokken’-deltager er gravid

LÆS OGSÅ: WOW: Ung mor gravid med ekskæresten

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.