Anne K føler sig udnyttet: Nikolaj sagde, at han elskede mig
Nikolaj brugte beskidte kneb i sit spil, mener Anne K. I dag finder hun hele situationen grænseoverskridende.
I 'Paradise Hotel' denne uge er alt igen fryd og gammen mellem Nikolaj Hvidman og Anne-Sophie Krab, efter at Nikolaj valgte hende frem for Jasmin til parceremonien, og Anne Plejdrup ikke længere er på hotellet til at snuppe den dameglade paradisos opmærksomhed.
Men der er meget, der ikke vises på tv, fortæller Anne K i dag til Realityportalen. Blandt andet fortæller Nikolaj, at han elsker hende, og det mener hun er at gå over grænsen.
LÆS OGSÅ: Mystik om prins Christians millioner
- Nikolaj spillede spillet beskidt og brugte beskidte kneb. Han spillede på mine følelser, da han kom tilbage på hotellet igen, eftersom han var blevet forelsket i Anne P. Jeg synes selvfølgelig ikke, det er særlig sjovt at se på, da det virkelig er grænseoverskridende, lyder det fra Anne K.
- Man ser for eksempel heller ikke på tv, at han sagde til mig, at han elskede mig. Det tænker jeg også var spil fra galleriet. Jeg kunne aldrig få mig selv til at sige sådan nogle ting til en, hvis ikke jeg mente det.
LÆS OGSÅ: Kendispar venter barn
Ville ikke gøre noget om
Selvom det i dag er ubehageligt for 'Paradise'-baben at være vidne til, så har hun dog fundet en form for fred med både situationen og Nikolaj.
- Det er den måde, han valgte at spille på, og det er vel fair nok. Jeg hade nok heller ikke valgt anderledes, selvom jeg vidste det, for jeg så virkelig mig selv stå sammen med Nikolaj og ingen andre, siger Anne K og afslutter:
- I dag griner jeg lidt af det hele og krummer en del tæer, når jeg ser det på tv. Nikolaj er en fin fyr, så der er intet dér. Et spil er et spil.
Nikolaj er ikke vendt tilbage på Realityportalens henvendelse.
LÆS OGSÅ: Amalie søger en ny kirurg: Jeg er rigtig ked af det
LÆS OGSÅ: Silas Holst afslører: Derfor bor vi stadig sammen