Amalie Kronil fra 'Paradise Hotel' mødte også op på den røde løber. (Foto: Janus Nielsen)

Amalie Kronil viser maven frem: Sådan går graviditeten

Paradisoen kan i hvert fald ikke længere skjule, at hun er gravid.

Det var et lykkeligt realitypar, der tidligere i år afslørede over for Realityportalen, at to senere i år bliver til tre hjemme hos dem. 'Paradise Hotel'-deltageren Amalie Kronil er nemlig gravid, og hun og 'Bikini Island'-kæresten Nicklas Bust kan derfor senere i år kalde sig forældre.

Amalie bærer graviditeten flot, men hun er ved at være godt utålmodig. (Foto: Privat)

Amalie Kronil er i øjeblikket i uge 27, og dermed nærmer den sidste tredjedel af graviditeten sig med hastige skridt. Maven er også vokset, og der kan ikke være tvivl om, at den smukke paradiso er gravid. Men hun er ved at glæde sig til, at det er slut.

- Den går super godt, selvom jeg er ved at blive en smule utålmodig. Jeg kan snart ikke vente, til han kommer ud mere, fortæller Amalie Kronil til Realityportalen og tilføjer, at parret er helt klar til at blive forældre.

LÆS OGSÅ: Linse raser mod TV3: Det er totalt til grin

LÆS OGSÅ: Dansk realitystjerne i sorg efter brud fra hemmelig kæreste

Ramt af bækkenløsning

Det er dog ikke kun, fordi hun glæder sig, at hun ser frem til, at graviditeten er slut. Selv om hun er sluppet billigt og for en lang række gener, så er hun ramt af smertefuld bækkenløsning.

- Jeg har bækkenløsning, men ellers er jeg sluppet ret godt, siger Amalie, der har været hårdt mærket at generne.

- Ja, det har jeg desværre været. Men jeg arbejder også meget, så det gør det jo ikke ligefrem bedre.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea om Sidney Lee: Vi er ikke kærester, vi boller bare

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe er gravid med fodboldspiller

Klar til barsel

Amalie Kronil, der er selvstændig og driver butikken Mace by Amalie, har dog ikke planer om at arbejde gennem hele graviditeten.

- Jeg lukker jo min fysiske butik midlertidigt ned under min barsel, så jeg kan rette mit fokus 100 procent mod min søn, siger Amalie og fortæller, at hun forventer at gå på barsel omkring en måned før, hun skal føde.

- Det er svært med en lille baby, når både mor og far er selvstændige, og det skal ikke gå ud over ham. Så må man prioritere, og der kommer han i første række. Så jeg tager en pause fra den fysiske butik, mens han er helt lille, men planen er helt sikkert at vende tilbage, når den rette tid kommer, fortsætter paradisoen, der slår fast, at de godt kan klare sig uden indtægten fra butikken.

SE VIDEOEN: Fie Laursen bliver skidt i hovedet

LÆS OGSÅ: Geggo: Cengiz har ødelagt mit og Linses forhold

Nicklas og Amalie blev forlovet for et år siden, men de har endnu ikke travlt med bryllupsplanlægningen.

- Den venter vi stadig med. Jeg vil gerne have min krop tilbage inden, og vi har rigeligt at se til det næste år. Nicklas bliver 30, jeg bliver 25, og barnet bliver et år og skal døbes. Så vi venter lidt endnu, fortæller hun.

Amalie fortæller desuden, at parret har fundet et navn til sønnen, men det vil de gerne holde for sig selv lidt endnu.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen afslører snyd i ‘Divaer i junglen’

LÆS OGSÅ: Dansk realitystjerne kvæstet i uheld