Mattias Hundebøll (Foto: Per Arnesen)

AFSLØRING! Hundebøll planlagde selv sit exit

Mattias Hundebøll havde ikke lyst til at være på Bornholm længere. Derfor gav han allerede om morgenen sin hustru besked om, at han nok ville komme hjem senere på dagen.

I aftenens afsnit 'Stjerner i trøjen' har man som seer netop været vidne til Mattias Hundebøll og Oliver Bjerrehuus være i elimineringskamp mod hinanden.

Mattias tabte slaget og blev dermed den næste stjerne i rækken til at forlade øen. Men beslutningen om at tage hjem, havde han faktisk allerede truffet.

LÆS OGSÅ: UHH! Romance i 'X Factor'

- Da jeg tog hjem, der kunne jeg ikke mere. Og det var egentlig ikke fysisk, jeg var træt til sidst, men jeg kunne mærke, at jeg savnede mine børn. Jeg kunne mærke, at jeg ikke kunne rumme mere. Jeg havde bare ikke lyst mere, siger Mattias Hundebøll til HER&NU.

Om morgenen på exit-dagen var den 38-årige musiker og journalist vågnet op og havde skrevet en besked til sin hustru, Marie Hein Plum, hvor der stod:" Jeg tror, jeg kommer hjem i aften". Den blev hun glad for, for hun savnede sin mand, der allerede havde været væk i meget længere tid, end hun havde forestillet sig.

LÆS OGSÅ: Jesper Skibby indrømmer misbrug under 'Vild med dans': Jeg skulle have sagt nej

Deltagerne havde fået besked på, at dagens udfordring ville indebære frit fald, og da Mattias har stærk højdeskræk, vidste han, at nu var tiden til at tage hjem nok kommet. Derfor endte han også senere i elimineringskampen.

Mattias Hundebøll og Mascha Vang i 'Stjerner i trøjen'. (Foto: Foto: Per Arnesen)

Bad til, at Oliver ville være bedst

Her blev modstanderen Oliver Bjerrehuus, og da det samtidig stod klart, at styrke ville være afgørende i kampen, blev Mattias lettet. For han vidste, at Oliver ville klare sig bedre end ham i den disciplin, selvom han selvfølgelig ville kæmpe sit bedste.

Til gengæld ville Mattias nok klare sig bedre, hvis de for eksempel blev udsat for at skulle løse en gåde.

- Jeg bad til, at Oliver ville være bedre end mig. Det ville ikke gøre mig noget at ryge ud. Og det ville virke fuldstændig retarderet for mig at stjæle en plads i finalen fra en, der ville nyde den. For jeg ville ikke nyde den. Og heldigvis vandt Oliver over mig.

LÆS OGSÅ: Nødsaget til at deltage i realityprogram: Jeg havde simpelthen ikke lyst

Som 'Stjerner i trøjen'-deltageren også siger i programmet, var det som et bedre menneske, at han forlod programmet. Han stoppede, mens det stadig var en god oplevelse. Og han så meget frem til at kramme sine unger Carl-Egon og Ejner-Bob igen.

- Men det var også lidt trist. Jeg vil sige, at da jeg blev kørt til lufthavnen, der savnede jeg simpelthen de andre. Jeg arbejder meget freelance og ofte alene, og derfor er det sjældent, jeg får følelsen af at være en god kammerat. Men den havde jeg fået der, siger han.

Da Mattias landede i København, spiste han en burger på Burger King, mens han læste nyheder om især amerikansk politik,  som han normalt følger meget med i. Og så satte han kurs mod sit hjem og sin familie.

LÆS OGSÅ: Peter Birch indrømmer misbrug: Det stopper nu