Afsløring: Her er værterne til Dansk Melodi Grand Prix 2023
Det bliver en gammel kending og et nyt, friskt pust, der skal agere værter til februar.
Dansk Melodi Grand Prix 2023 skal løbe af stablen d. 11. februar 2023 i Arena Næstved og nu har DR løftet sløret for, hvem der skal være værter på den skønne aften, der vil stå i musikkens tegn.
Og det bliver altså både en rutineret, gammel kending og et friskt pust, for det bliver Tina Müller og standup-komikeren Heino Hansen, der skal styre showet til februar.
LÆS OGSÅ: Se billedet: Dansk skuespillerinde gravid
Programansvarlig for Dansk Melodi Gran Prix, Erik Struve Hansen, har udtalt følgende:
- Dansk Melodi Grand Prix er en stolt tradition, som binder familier og generationer sammen på tværs. Det fællesskab og den brede appel showet har, vil vi også gerne afspejle i vores værtspar, og derfor er jeg glad for, at Tina og Heino har sagt ja til opgaven. Jeg er sikker på, at de med deres forskellige baggrunde kommer til at supplere hinanden godt og samtidig være godt selskab for seerne, som er en af de vigtigste opgaver for en værtsduo i Dansk Melodi Grand Prix, siger Erik Struve Hansen.
LÆS OGSÅ: Se videoen: Badehotellet-stjerne viser ny kæreste frem
Tina Müller har været været de seneste to år for Dansk Melodi Grand Prix, hvortil Heino Hansen tidligere i år blev kåret som årets komiker ved den sidste udgave af Zulu Comedy Gala.