Her ses far og søn sammen (Foto: Privat)
Her ses far og søn sammen (Foto: Privat)

Nicki fra 'De unge mødre': Så tit ser Lucas sin mor

Den musikglade fyr har gode nyheder.

Nicki Feldt, 26, og ekskæresten Line fik deres debut  i 'De unge mødre' tilbage i 2011. Desværre gik parret fra hinanden i 2012 efter godt tre år sammen.

Nicki dannede par med Line, da de begge medvirkede i 'De unge mødre' tilbage i 2011/2012..(FOTO: SBS/Jacob Mydtskov)
Nicki dannede par med Line, da de begge medvirkede i 'De unge mødre' tilbage i 2011/2012..(FOTO: SBS/Jacob Mydtskov)

De har sammen Lucas, som i dag er blevet 6 år. Men efter parret gik fra hinanden tilbage i 2012, havde parret svært ved at beslutte for, hvor sønnen skulle bo. Sagen endte derfor i retten, hvor Nicki fik bopælspligt.

Det har sidenhen været svært for eks-kæresterne at kommunikere om samværet med sønnen, men i dag har parret endelig fået et godt forhold.

- Forholdet mellem mig og Line er blevet rigtig godt, siger en glad Nicki til Realityportalen.dk og uddyber:

- Line har nu Lucas hveranden weekend fra fredag til søndag. Og ellers får hun ham nogle ekstra dage i ferier.

- Det er super godt, at Line og jeg har det godt sammen, det er så vigtigt for Lucas, for det er jo ham, det går ud over, hvis ikke vi kan sammen.

Hør Nicki’s nye sang “Flækker dig”.

Nu kommunikerer vi

De sidste tre år har dog været op ad bakke for familien, da det ikke er nemt at gå fra at være en familie til pludselig at skulle dele et barn.

- I begyndelsen var vi meget uenige med hinanden. Men efterhånden lærte vi at acceptere hinanden. Selvfølgelig er der stadig ting, vi er uenige om, men det er jo også fint nok. Men nu kan vi tale om det, siger Nicki.

Lucas og Nicki har valgt at prøve noget nyt, de er nemlig flyttet fra Grenaa.

- Lucas og jeg er flyttet til Silkeborg, og vi hygger os helt vildt, fortæller Nicki og fortsætter:

- Lucas har det super godt. Han går i skole og får lært en masse nye ting hele tiden.

Line ønsker ikke længere at være en del af offentligheden, derfor medvirker hun ikke i denne artikel. Line bor stadig i Grenaa.

Husk at se med i aften, når 'De unge mødre' får premiere kl. 20:00 på Kanal 4.

‘De unge mødre’-Nicki: Min søn skal opereres

LÆS OGSÅ: Nicki: Lucas bor hos mig

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.