Mieke. (Foto: Kanal 4)
Mieke. (Foto: Kanal 4)

Ny ung mors hårde kampe: Vil have kæresten til Danmark

Selv om de sammen har en datter på snart tre år, så bor den unge mor og kæresten stadig i forskellige lande.

På tirsdag kommer der endnu et nyt ansigt til 'De unge mødre', når 19-årige Mieke Kuby fra Søborg dukker op sammen med Phoenix på 2 år. Datteren fødte hun få dage efter, at hun selv var blevet 17 år, men det var ikke helt planen, at hun skulle være så ung mor.

- Jeg har altid drømt om at få børn. Da jeg var seks år og legede med dukker, kaldte jeg dem altid for babyer, og hvis andre gjorde andet, så blev jeg rasende. Det samme gjorde jeg, hvis folk ikke holdt ordentligt om hovedet, for babyen kunne jo knække nakken så, griner Mieke.

- Men jeg havde ikke troet, at jeg skulle blive gravid, da jeg var 16. Det var slet ikke planlagt, fortsætter den unge mor.

LÆS OGSÅ: Ny ung mor forladt under to graviditeter: Det har været hårdt

Det var heller ikke en jublende lykkelig familie, der ventede Mieke, da hun delte nyheden.

- Min familie var ikke særlig henrykte. Min mor var meget imod det, da jeg blev gravid, og hun mente, at jeg skulle have en abort. Jeg var dog aldrig i tvivl om, at jeg skulle have det barn, og en abort var aldrig inde i mine overvejelser, siger Mieke, der heldigvis har fået en mere positiv familie.

- Da jeg sagde, at jeg ikke skulle have en abort, var det meste af familien efterhånden bag mig og sagde, at det var jo min beslutning, og at de så måtte støtte mig, så godt de kunne. Min mor var stadig ikke glad, men hun var med til fødslen, og efter fødslen har hun været helt på. Hun elsker sit barnebarn og er rigtig glad for, at hun ikke fik sin vilje dengang. Vi er også blevet langt mere tætte.

LÆS OGSÅ: Rasende Nadia Shila slår fast: Min søn havde det godt på gaden!

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan møde Mieke og Phoenix.

LÆS OGSÅ: Ny ung mor var vild partypige: Det er helt slut med stoffer

Væk fra kæresten

Mieke er stadig sammen med faren til datteren. Han er 22 år og kommer fra Sri Lanka, men han har boet i London i godt fem år. Parret mødte hinanden på Facebook, og efter et halvt år med kontakt der og på Skype, hvor han også snakkede med Miekes familie, og hun snakkede med hans, mødte de hinanden i virkeligheden.

- Og så var det bare kærlighed ved første blik, husker Mieke.

Siden da har de on/off været sammen i fire år, men det er ikke altid let at være så langt fra hinanden, når man skal være forældre sammen.

STORT GALLERI: Sådan var ‘Kongerne’-parrets barnedåb

- Jeg er faktisk både mor og far. Han er der ikke så meget i hverdagen, men vi ser ham, så tit vi kan, og vi taler ofte med ham over Skype. Han er rigtig ked af, at han ikke kan være her mere for hende, og det er meget svært for ham. Han er ked af, at hun vokser så meget, når han ikke kan være en del af det.

- Han vil gerne til Danmark, men det tager tid og koster penge. Der er meget, vi skal have styr på, og vi mangler at få sparet cirka 40.000 kroner op. Men han er tæt på at blive engelsk statsborger nu, og jeg er sikker på, at det nok skal lykkes at få ham til Danmark, fortæller Mieke, der drømmer om, at kæresten flytter hertil til januar næste år, så de rigtig kan være en familie.

Natascha Linea om kæresten: Vi skal giftes og have børn

Drømmer om flere børn

Dermed kan parret - hvis alt går som planen - komme til at bo sammen om under et år, og så kan livet som forældre sammen rigtig starte. Phoenix forbliver heller ikke enebarn, hvis Mieke og kæresten får deres vilje.

- Vi skal have masser af børn. Jeg kommer fra en stor familie, og han kommer fra en stor familie, og vi vil begge gerne have en stor familie sammen, siger Mieke og slår fast, at det ikke bliver lige nu.

- Han skal først til Danmark. Han var slet ikke med i den første graviditet. Det var han ked af, og det var jeg faktisk også. Min mor var jo heller ikke specielt interesseret, og mine venner var jo kun mest interesseret i starten. Derfor gik jeg meget med det alene, og det gider jeg ikke igen. Så vi skal have flere børn, men vi venter lige lidt.

LÆS OGSÅ: Nadia Shila er bekymret for sin mor: Hun ved ikke, hvad hun laver

Mobbet i folkeskolen

På tirsdag dukker Mieke og datteren så op i 'De unge mødre'.

- Jeg er med for at bevise, at man sagtens kan være en god mor, selv om man er ung. Mange af de deltagere, der tidligere har været med, er jo blevet udstillet og kritiseret, men jeg vil vise, at man altså godt kan have en hjerne, selv om man er ung mor, griner Mieke.

Hun slår fast, at man kun kan blive udstillet, hvis man giver tv-stationen noget at udstille med, så det frygter hun ikke. Og hvis hun skulle ende med at blive svinet til på de sociale medier, så rører det hende ikke.

LÆS OGSÅ: Ung mor beskylder sundhedsplejersken: Det er hendes skyld

- Jeg er helt ligeglad med det. Det frygter jeg på ingen måde. Jeg har oplevet mobning i flere år, da jeg gik i folkeskole, og jeg er sikker på, at det her ikke bliver lige så slemt. Jeg er mig, og jeg ved, at jeg er god nok. Da jeg gik i folkeskole blev jeg også spurgt, om jeg ikke ville skifte skole, men det ville jeg da ikke. Hvorfor skal de bestemme over mig, fordi de ikke kan finde ud af at behandle andre ordentligt?

Mieke fylder 20 år den 9. april, og fem dage senere kan datteren fejre sin tredje fødselsdag. Den unge mor har søgt ind på serviceassistent-uddannelsen og håber på at kunne starte til april. På sigt drømmer hun om at starte sit eget rengøringsfirma.

LÆS OGSÅ: Ung mor tvunget til faderskabstest: Jeg føler mig svigtet