Numse-Rasmus søger nye numser

Vil du gerne på date med Rasmus fra ’Singleliv’, så har du nu chancen – han søger nemlig fem friske piger til tv-dates.

I øjeblikket ruller 12. sæson af ’Singleliv’ over skærmen hver onsdag, men 13. sæson er allerede i støbeskeen. Her kan man endnu engang se den sjove nordjyde Rasmus, som er helt vild med fyldige numser, jagte den store kærlighed.

Men med mange dates på bagen kan det være svært at finde den helt rigtige. Derfor har Rasmus nu tager Facebook i brug for at finde sine dates til næste sæson.

- Så går optagelserne i gang igen til ’Singleliv’, så er der friske piger, der har ja-hatten på og vil med mig på date i programmet, så skal du bare skrive til mig i et brev her på Facebook, skriver Rasmus på sin facebookprofil.

LÆS OGSÅ: Løb for kræft med reality-stjerner

Krav til kvinden og numsen

Men selvom Rasmus ikke lægger skjul på, at han er vild med damer, så har han dog også nogle krav til sine dates.

- Kravet til mine kvinder er, at de skal være dejlige, have humor, god, dejlig fyldig røv og bløde varme lårbassser, et godt smil, skønne øjne og en chamerende charme. De skal skille sig ud fra mængden. Hun skal være sig selv og lige til og kunne tåle min direkte ærlighed, og så skal hun være selvsikker og helt nede på jorden, fortæller han.

Og så er der selvfølgelig også en særlig kropsdel, som Rasmus har en del krav til. Han har jo ikke fået kaldenavnet Numse-Rasmus for ingenting.

- Jeg har krav til ”the booty”, den skal være formet ikke flad og struttende. Den skal sidde perfekt i et par jeans eller leggings, fortæller han ivrigt.

LÆS OGSÅ: Rasmus: Jeg er ikke den stærke

Derfor skal pigerne på date med Rasmus

Og Rasmus mener selv, at der er god grund til at kvinderne skal gå på date med ham.

- Det skal de, hvis de vil prøve noget nyt og anderledes. Man falder godt ind i mit selskab og så vil de være et med sig selv, når de er på date med mig, fordi jeg er helt nede på jorden. Jeg er ikke en selvfed og selvoptaget person, siger han og kommer med en opfordring til pigerne:

- Piger i Danmark tag en chancen med mig, jeg er ikke slem, men en sød fyr, der bare gerne vil have det, jeg søger, og det er der intet galt i. Jeg venter spændt på, om du vil på date med mig, skriv til mig, hvis du har lyst til en date, som er gennemtænkt og en du aldrig glemmer, siger Numse-manden.

Den opfordring er hermed givet videre. Du kan også følge Rasmus og de andre singler i ’Singleliv’ hver onsdag kl. 20.00.

LÆS OGSÅ: Bitterfissen nakker Numse-Rasmus

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.