Nik fra Nik & Jays lillebror springer ud som musiker

Stort set alle har hørt om popmagerne Nik & Jay. Nu er næste generation klar, for Niks lillebror OLI er nemlig sprunget ud som musiker, og hans populære storebror været en stor inspiration for ham.

Da Nik & Jay udgav deres selvbetitlede debutalbum tilbage i 2002, blev de straks populære. Kvinderne ville have dem, mændene ville være dem, og der fandtes dårligt nogen, der ikke havde gået "op og ned, fra side til side" til megahittet 'Hot!'.

På de efterfølgende plader fortsatte Værløse-drengene med at levere hits og i dag, syv albums og 18 år efter debutten, leverer Nik & Jay stadig rap og popmusik i bedste velgående. Tidligere på året blev duoen endda kåret som 'Året Kunstner' ved Zulu Awards 2020.

Nik & Jay vandt prisen som 'Årets Kunstner' til Zulu Awards 2020 (Foto: Janus Nielsen)

LÆS OGSÅ: GALLERI: Så VILD var Nicklaes’ ‘Ex on the Beach’-fest

I storebrors fodspor

Men nu er der et nyt skud på musikstammen i familien. Nik fra Nik & Jays lillebror, 27-årige Oliver Genkel Petersen, er nemlig sprunget ud som musiker under kunstnernavnet OLI.

- Jeg udgav min første single i november, 'Wild and free' hed den, og så udgiver jeg min anden single, ’Beautiful’, her på fredag d. 24. juli. Jeg har spillet en masse koncerter igennem coronatiden, men jeg er forholdsvis ny på den danske musikscene, så det er bare dejligt at komme ud og få vist sin musik til folket, det er fantastisk, fortæller OLI til Realityportalen.

Ligheden mellem de to musikalske brødre Oliver 'OLI' og Niclas 'Nik' Genkel Petersen er slående på både stemme og udseende (Foto: Janus Nielsen & Klaus Bo Christensen)

LÆS OGSÅ: Liv Martine er gravid: Jeg er langt henne

OLI har nemlig gennem coronatiden forsøgt at udbrede kendskabet til sin musik og ikke mindst sprede godt humør i samme ombæring ved at give gratis intimkoncerter rundt om i landet. I weekenden var turen så kommet til 'Ex on the Beach'-deltageren Nicklaes' havefest, og det var her, Realityportalen mødte ham.

LÆS OGSÅ: Bendtner afslører: Jeg vil starte på denne uddannelse

En kæmpe inspiration

Straks OLI begynder at tale, så lader den familiære relation til den 12 år ældre Nik & Jay-storebror Niclas sig ikke fornægte.

- Han er min kære storebror, ja. Vi er blodbrødre, så vi har sikkert den samme stemmeføring, men musikken er sikkert noget andet. Det er i hvert fald ikke nogen konkurrence! Det er jo kun, hvad folks synspunkt er, men jeg tager det ikke så tungt. Jeg laver bare det musik, som jeg har lyst til, forklarer Oliver.

Herunder kan du se videoen, hvor OLI giver en af sine første optrædener til Nicklaes' 'Ex on the Beach'-fest

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-Amanda hjælper børn og unge

Tværtimod føler Oliver det som en styrke, at han har en bror, der allerede har gået den vej, som han selv håber, han skal.

- Jeg har fundet en kæmpe inspiration i ham og Jays musik igennem hele min barndom, så det har været fantastisk at kunne se op til dem, fortæller Oliver, der selv gik i de små klasser i folkeskolen, da storebror Nik brød igennem på den danske musikscene.

- Jeg har taget imod nogle råd fra ham, og jeg har taget ved lære af mange forskellige ting, han har gået igennem. Det har været godt at kunne se på ham, men også alle mulige andre kunstnere.

Nik & Jay optrådte til Danish Music Awards 2019 (Foto: Claus Bo Christensen)

Maskot med tømmermænd

Det er først for ganske nyligt, at OLI har turdet satse helt og holdent på musikkarrieren.

- Jeg er gået all in, jeg satser everything, man. Sådan har det været et par måneder. Jeg har jo haft deltidsjobs ved siden af forinden for at få mad på bordet, men det ser ud til at kunne løbe rundt nu, så det er bare at give den fuld gas, fortæller Oliver, der også gerne uddyber, hvilke sjove jobs, han har haft ved siden af musikpassionen.

- Jeg har arbejdet i sådan en bamse på Fisketorvet, sådan en maskot der, hvor jeg gik rundt om søndagen med dejlige tømmermænd på, og så skulle jeg dele slik ud til børn, griner han.

Den nye kunstner OLI optrådte til Nicklaes' 'Ex on the Beach'-havefest (Foto: Janus Nielsen)

LÆS OGSÅ: Bendtner tager svær beslutning om sin søn

Kærestebreve til tøserne

Dog har Oliver bestemt ikke altid vidst, at han skulle følge i sin storebrors fodspor og bliver popmusiker.

- Det tog faktisk forholdsvis lang tid for mig at finde ud af, at jeg ville gå all in på musik. Jeg startede med at skrive kærestebreve til tøserne i anden klasse, der rimede lidt og sådan noget der, så poesi har altid været der, men jeg har altid negligeret det lidt og gemt musikken lidt væk og først vidst det sent i forhold til, hvornår mange andre musikere startede. Men man skal finde sin lid, og det har taget sin tid, men nu er jeg parat til at vise det til folket, og det er bare dejligt at kunne det, forklarer han.

OLI til 'Ex on the Beach'-fest (Foto: Janus Nielsen)

LÆS OGSÅ: Husker du Banditten fra ‘Kongerne’? Sådan ser han ud efter stort vægttab

Men nu er der altså kun en vej, og det er fremad med mere musik.

- Først og fremmest er det bare dejligt at kunne lave noget oppe i hovedet derhjemme, som så kan formidles ud, så folk kan høre det. Jeg tager det, som det kommer, målet er bare at være glad og lykkelig og stå op, når man har lyst og lave musik. Og jeg skal nok være den første, der danser boogie på dansegulvet, når de åbner der, og så er jeg bare klar til at underholde og spytte noget musik, afslutter OLI med et smil.

LÆS OGSÅ: Berørt ‘Ex on the beach’-babe: Folk skal ikke se mig sådan her

LÆS OGSÅ: Philine hårdt ramt: Tjener ingen penge