Natascha Linea skal prøve kræfter med Hjemmeværnet

Den unge mor har ikke mulighed for at aftjene sin værnepligt, men det stopper hende ikke.

Efter få dage i Rema 1000 blev Natascha Linea Kaup fyret. Men det har ikke sat en stopper for den unge mors fremtidsdrømme, slår hun fast på sin blog.

- Så skal jeg sgu op til Hjemmeværnet på mandag. Hold nu kaje, hvor jeg glæder mig helt vildt sindssygt meget, skriver Natascha Linea.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea: Jeg ER en god mor

En fed oplevelse

Natascha Linea har tidligere haft en drøm om at aftjene sin værnepligt, men det kan man ikke, når man er mor, fortæller hun på bloggen.

- Min ekskæreste Bent spurgte, om Hjemmeværnet ikke kunne være noget for mig. Jeg tænkte: “Hmm, jeg kan da prøve”, og så søgte jeg ind, skriver Natascha Linea.

Den unge mor hørte ikke noget fra Hjemmeværnet, og derfor troede hun, at de havde glemt hende. Men hun tog fejl. I aften skal Natascha Linea nemlig til det første møde med Hjemmeværnet.

- Selvom det mest er en drenge-ting at gøre sådan noget, så bliver det en superfed oplevelse at prøve af. Og så kan jeg finde ud af, om det er noget for mig.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Sidney Lee og Natascha Linea kysser - igen

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.