Natascha Linea er en powerkvinde, der tager livets udfordringer i stiv arm (Foto: Privat)
Natascha Linea er en powerkvinde, der tager livets udfordringer i stiv arm (Foto: Privat)

Natascha Linea: Jeg er mere ked af Lias tvangsfjernelse nu

Den første tid med sønnen Novah har gjort Natascha Linea mere ked af tvangsfjernelsen af Lia, end hun var, da det skete.

I et åbenhjertigt indlæg på sin blog fortæller Natascha Linea om, hvordan de sidste fem uger, siden Novah er kommet til verden, har fået hende til at tænke tilbage på dengang, hvor Lia blev tvangsfjernet.

- Da jeg fik Lia, og hun blev fjernet, var jeg selvfølgelig utrolig ked af det, men jeg vidste ikke, hvad jeg gik glip af, jeg havde jo ALDRIG prøvet at have en nyfødt baby tæt på mig. Jeg havde aldrig prøvet at have mit eget barn, skriver hun på bloggen og fortsætter:

– Da jeg så fik Novah, og han er nu 5 uger gammel, ved jeg nu, hvad jeg gik glip af, så på en eller anden måde er jeg mere ked af Lias tvangsfjernelse nu, end jeg var dengang, lige da det skete, for nu ved jeg ligesom, hvad jeg gik glip af!

LÆS OGSÅ: Natascha Linea er træt af mænd: De er kun til besvær

LÆS OGSÅ: Natascha Linea: Det er ikke hårdt at være enlig mor til to

Vil ikke tvinge mig selv til at komme videre

Og det er ikke kun milepælene, men også den stærke tilknytning, der er i de første måneder, som den unge mor er ked af, at hun ikke fik lov til at opleve med Lia. Derfor er hun også lykkelig for at få lov til at opleve det hele med sønnen. Og selvom hun har Lia hos sig nu og kan dele Novahs milepæle med datteren, så kan hun ikke lade være med at tænke tilbage.

- Der kommer nok en dag, hvor jeg kan slippe fortiden, men den dag er ikke endnu! Jeg vil ikke presse mig selv til at komme videre, når jeg ikke er klar til det endnu, men en dag skal jeg nok komme videre, når min krop og mit sind er klar til det, slutter hun sit blogindlæg.

Natascha Linea har tidligere fortalt, hvordan kommunen er involveret denne gang, men allerede inden fødslen kunne hun mærke, hvor meget tvangsfjernelsen af Lia sad i hende, for hun kunne næsten ikke tro, at hun fik lov til at beholde Novah. Derfor var hun også ved at gå i panik efter sin fødsel, da hun kom på hospitalet og var adskilt fra sønnen. Men nu er familien genforenet, og Natascha Linea kan nyde alle Novahs milepæle sammen med Lia.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea ønsker Bent tillykke med graviditeten

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.