I de senere år af serien kom Nanna Dan Eliasen, kæresten Ditlev og datteren Malucca. Foto: SBS: Krestine Havemann
I de senere år af serien kom Nanna Dan Eliasen, kæresten Ditlev og datteren Malucca. Foto: SBS: Krestine Havemann

Nanna: Jeg har mistet veninder pga. Ditlev

Det er ikke altid, at kæresteforhold og venindeforhold kan forenes. Læs her hvordan det føles, når ens veninder ikke kan acceptere ens valg af kæreste.

For Nanna har det haft store konsekvenser, at hun har valgt at være sammen med Ditlev. Hun har mistet flere veninder, fordi de ikke kunne acceptere hendes valg.

- Jeg har mistet nogle veninder pga. mit forhold til Ditlev. Det var fuldt ud deres beslutning pga. deres snævertsynethed, og det gør mig ikke spor. Man skal ikke græde over spildt mælk, siger Nanna til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Det er absolut ikke rigtige venner, hvis de ikke kan acceptere det, som gør mig glad.

Savner dem ikke

Det var især, da Nanna blev gravid, at hun begyndte at mærke, at veninder trak sig væk fra hende. Men Nanna har det fint med, at der nu er blevet ryddet ud i venindeflokken.

- Jeg savner ikke en eneste af dem. Jeg kan sagtens tænke tilbage på alle minderne, og det er så gode minder, jeg har med dem. Dem ville jeg aldrig have været foruden. Men folk ændrer sig, og hvis det er sådan, det skal være, har jeg ikke behov for at have de veninder. Så jeg er ikke ked af, at de ikke er i mit liv mere, fastslår Nanna og erkender, at man nogle gange kommer ud i situationer, hvor man finder ud af, hvem der er ens rigtige veninder.

LÆS OGSÅ: Vores datter er en gave

For gammel

Nanna har ikke fået nogen forklaring på, hvorfor hendes veninder begyndte at trække sig og fryse hende ude.

- De har ikke direkte sagt, "Nanna, vi vil ikke være din veninde, hvis du er sammen med Ditlev", men jeg har fået mange sætninger som, "eeej, hvorfor med sådan en gammel én?!?!?!", fortæller Nanna og understreger, at det ikke var sagt i en venlig tone.

Nanna erkender, at det ikke er normalen, at der er den store aldersforskel, men hun forstår stadig ikke, hvorfor veninderne ikke kunne acceptere, at hun har valgt at være sammen med Ditlev. Hun kunne nemlig aldrig selv drømme om at blande sig i sine veninders kæresteforhold.

- Det er da absolut heller ikke alle mine veninders kærester, som jeg har brudt mig om, men syntes jeg ikke, at det har været grund til at fryse dem ude, fastslår Nanna, som dog stadig har veninder tilbage, som støtter hende.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.