Nadia-Shila. (Foto: Janus Nielsen)
Nadia-Shila. (Foto: Janus Nielsen)

'De unge mødre'-retssag kan have lange udsigter

Nadia Shila og Heidi kan ende med at vente længe på at komme i retten.

Realityportalen.dk kunne sidste måned afsløre, at ‘De unge mødre’-deltageren Nadia Shila Petersen, 21, og hendes mor, 46-årige Heidi Pedersen, kræves fængslet af anklagemyndigheden, der har tiltalt dem for bedrageri, databedrageri og dokumentfalsk for godt en kvart million kroner.

LÆS ALT OM NADIA SHILA-SAGEN HER.

Nadia Shila og Heidi flyttede dog i august sidste år til USA sammen med ‘De unge mødre’-deltagerens søn. Dengang var forklaringen, at den unge mor var bange for ekskæresten Jannick, men flytningen har også betydet, at anklagemyndigheden ikke har haft mulighed for at få kontakt til dem.

Derfor blev de første to retsmøder i sagen aflyst, men anklager Mia Østergaard håbede på, at sagen kunne startede den 20. marts. Det kommer dog ikke til at ske.

- Retsmødet den 20. marts er også aflyst. Vi har ikke fået forkyndt det for de tiltalte (gjort det klart for dem, at de skal møde op i retten, red.), og derfor har jeg bedt retten om at finde nye datoer, fortæller anklageren til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Nadia Shila bryder tavsheden efter bedrageri-anklager

Kan tage seks måneder

Anklagemyndigheden har taget kontakt til Rigsadvokaten, der gennem de amerikanske myndigheder skal forsøge at få kontakt til Nadia Shila og Heidi. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de er efterlyst i USA.

- Vi ved jo, at de opholder sig i udlandet, og derfor er de heller ikke efterlyst i Danmark på nuværende tidspunkt. Jeg ved ikke, om de er efterlyst i USA. Jeg har sendt det videre til Rigsadvokaten, der har bedt de amerikanske myndigheder om hjælp til at få det forkyndt for de tiltalte. Jeg vil tro, at de bare har sendt min anmodning videre, men jeg kan ikke svare på, om de derfor er blevet eftersøgt, siger Mia Østergaard.

Anklageren vil ikke ud med, hvornår hun satser på at få gang i retssagen mod de to medvirkende fra 'De unge mødre'. Men sagen kan meget vel have lange udsigter.

- Jeg vil ikke begynde på at gætte på noget. Jeg har bedt retten om at finde nye datoer, og i første omgang handler det for os om at få det forkyndt. Det kan godt trække ud, fordi de opholder sig i USA, og jeg har fået at vide, at det kan tage op til seks måneder. Men nu må vi se, siger Mia Østergaard.

LÆS OGSÅ: Nadia Shilas ekskæreste åbner op: Jeg vil bare have min søn hjem

Ikke efterlyst

Realityportalen.dk har været i kontakt med Rigsadvokaten for at høre mere om, hvad status er på sagen mod Nadia Shila og Heidi. Her ønsker man dog ikke at kommentere på enkeltsager. Man vil dog gerne fortælle, hvordan det normalt forholder sig, når sager skal forkyndes i udlandet.

- Hvad angår vores generelle håndtering af forkyndelser i udlandet, så kan jeg kort sige, at såfremt en forkyndelse skal foregå i et ikke-EU-land, så vil forkyndelsen blive sendt som en del af en international retsanmodning til de centrale myndigheder i det pågældende land, hvor det pågældende lands myndigheder bliver bedt om at bistå med forkyndelsen over for rette vedkommende, fortæller Henrik Madsen, kommunikationskonsulent hos Rigsadvokatens kommunikationsafdeling.

Selv om han ikke vil kommentere på den specifikke sag, så slår han fast, at Nadia Shila og Heidi ikke nødvendigvis er efterlyst i USA.

- Vi har ikke yderligere kommentarer. Dog vil jeg tilføje, at en retsanmodning til et andet lands myndigheder kan indeholde forskellige elementer og dokumenter, herunder f.eks. forkyndelse over for en person, som de danske myndigheder ønsker at komme i kontakt med i et andet land. En retsanmodning er derfor ikke lig med en efterlysning.

Herunder kan du opleve Nadia Shila bryde tavsheden i 'De unge mødre':

LÆS OGSÅ: Ny ung mor: Det gør da ondt, når folk sviner mit barn til

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.