Nadia fandt kærligheden i '6 på date'

'For lækker til love'-tøserne plejer ikke at nøjes. Og det gjorde Nadia absolut heller ikke, da hun var med i '6 på date'. Hun vandt nemlig ikke kun daten, men også Peters hjerte.

Det er sjældent, at dating-programmer ender med, at hovedpersonerne finder kærligheden sammen. Men om ikke andet så er det det, der er sket for 'For lækker til love'-baben, Nadia. I TV3s nye program '6 på date' var der nemlig dømt 'For lækker til love'-uge, da fire af tøserne fra programmet skulle date den charmerende fyr, Peter. Og lykkeligvis blev det Nadia, der rendte med sejren - både under og efter programmet. Selvom hun ikke havde regnet med det.

- Peter og jeg blev kærester to måneder efter programmet. Jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle falde for ham - men han slog fuldstændig benene væk under mig, lyder de glade indrømmelser over for Realityportalen.dk.

Nadia var ellers i hård konkurrence med For lækker til love-tøserne - Melanie, Kia og Julie.

'Vi er total skøre med hinanden'

Peter og Nadia bor tæt på hinanden, og derfor fortsatte de med at date efter programmet. Og det udviklede sig til, at Nadia faldt for alt ved den flotte fyr.

- Alt ved ham er skønt! Jeg faldt for hans udstråling og rolighed, og så er han bare mega loyal og dejlig. Jeg kunne bare mærke, at ham måtte jeg bare have for mig selv, fortæller hun og uddyber, at de sprang ud i det og blev kærester.

LÆS OGSÅ: Nadia og Helene nu med botox

De begyndte at kalde sig kæreste den 9/9, og derfor var det ekstra hårdt at skulle undvære hinanden, da Nadia måtte drage af sted til optagelserne på 'Divaer i junglen'.

- Det har været rigtig hårdt at undvære ham. Vi kunne ikke have det bedre sammen. Vi er total skøre med hinanden, slår hun fast over for Realityportalen.dk.

Har ondt af Melanie

Flere gange under '6 på date' gør Melanie det klart, at Nadia ikke viser den rigtige side af sig selv - og derfor ville det være det værste, hvis Peter skulle vælge hende. Nadia har ikke selv set programmet endnu, men hun har fået mange beskeder fra folk omkring Melanies kommentarer. Men det rører hende overhovedet ikke.

LÆS OGSÅ: Får job-afslag på grund af tv-optræden

- Jeg kan kun have ondt af hende - mere har jeg ikke at tilføje til det, smiler hun.

Og der er selvfølgelig heller ikke noget at være ked af, når hun i sidste ende løb med prinsen.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.